Selvom jeg elsker chokolade,
så spiser jeg ikke så meget af det selv.
Det har vist sig at være en god egenskab,
når jeg laver min årlige julekurv,
med godter i, til familie og venner.
Fyldte chokolader er sjove at lave,
og du kan helt selv bestemme hvad der skal være i,
og hvordan de skal se ud!
Noget af glæden ved at spise dem,
kommer fra hvor lækre de er at se på.
Det er lidt konfekt-agtigt at lave fyldte chokolader,
og du kan bruge stort set dine almindelige konfektforme,
eller du kan som jeg, bruge silikoneforme.
Værktøj:
– En ny malepensel som kan bruges til madvarer
– det kan de fleste kunstige pensler.
Er du i tvivl, kan du smide den i opvaskemaskine, og se om den kan holde,
for kan den det – kan den også bruges til madvarer.
– Silikoneform
Hvis det er første gang du bruger formen,
skal du gratte den til i smeltet chokolade og vaske den i varm vand.
Dette gør at chokoladen “olierer” formen,
og sørger for at den vil slippe fremover.
Hvis det er en chokoladeform,
må du aldrig bruge sæbe, men kun varm vand til at vaske den med.
Hvis du bruger sæbe – skal du gøre ovenstående igen.
Du kan også bruge engangsforme, og slippe for afvaskningen.
Har du ikke en silikoneform – kan du købe en her i butikken.
Du skal bruge:
– Smeltechokolade
– Fyld
Sådan gør du:
– Smelt chokoladen
(Vær opmærksom på at chokolade har en makstemperatur,
afhængig af typen)
Hvid chokolade maks 29C grader
Lys chokolade maks 30C grader
Mørk chokolade Maks 31C grader
Hvis det bliver for varmt, har det tendens til at danne hvide skjolder,
og se lidt gammelt ud.
Du kan sagtens spise dem, de ser bare lidt sørgelige ud.
Hæld lidt chokolade i formen, og brug penslen til at fordele det op af siderne.
Gentag processen, når chokoladen er stivnet.
Denne gang kan du dog nøjes med kun at “male” chokolade på siderne,
da formen ellers kan blive alt for fyldt.
Lad chokoladen størkne (tager en times tid).
Nu er den klar til at fylde med lækre sager.
Jeg har bla. brugt denne karamelsauce,
og marcipan med appelsin.
Husk der skal være mindst 2mm op til kanten,
for at de ikke gåt i stykker når de tages ud af formen.
Nu kan du fylde resten ud med chokolade.
Hvis fyldet er meget tyndt, kan det være en fordel at lade det stå,
til det danner en hinde, for at det ikke blandes med chokoladelåget.
Fyld chokolade til kanten
Lad chokoladerne stivne, ca. et døgn.
Nu er de klar til at tage ud af formen og servere.
Pynt den evt med fondant eller krymmel
Du kan også blande frysetørret frugt og chokolade,
og fylde formen direkte.
Det fungerer godt med hvid chokolade og feks. hindbær.
Følg med senere i December, hvor der kommer opskrifter på forskelligt slags fyld.
Pingback: Popcornkage - Pennys
Pingback: Julekurv og opskrift på kendt abe - Pennys