Black Friday – Pas på!

I morgen er der som bekendt Black Friday. Alle butikkerne har brugt ugevis på at gøre sig klar og reklamere til kunderne om deres rabatter, tilbud og kampagner. Black November, Black Week, Black Weekend, Black Friday osv. osv.. Og det er fedt – især når vi nærmer os jul!

Men butikkerne er ikke de eneste som har forberedt sig. Svindlere og kriminelle har nemlig også forberedt sig og er klar til at snuppe dine penge, oplysninger, kreditkort og hvis de så sender dig noget for pengene – ja så er det muligvis en dårlig kopivare fuld af farlig kemi, farvestoffer eller spædende utøj eller insekter.

Der er registreret flere end 10 000 nyoprettede domæner som er bekræftet knyttet op på fupshops – altså butikker som har til hensigt at franarre dig penge eller oplysninger. Og det er altså en del. Og det er pludselig nemt at falde i noget – heldigvis er de ikke allesammen lige snu.

Ovenstående er feks fra en butik, som kalder sig jakkebutik.com. Når man læser teksten, kan man godt spotte der er noget galt. En anden tydelig fejl er, at de ikke har et tydeligt, ottecifret, dansk CVR-nummer. Eller nogen som helst type for mærkning – Ehandelsmærket feks.

For at undgå at blive snydt af svindlerne, så gælder det om at bruge sin sunde fornuft. Fordi typisk er det rimelig ligetil at gennemskue, hvis man ved hvad man skal kigge efter.

Hvis det lyder for godt til at være sandt – så er det det sikkert også.

Gammelt husråd

Når du nu finder det her gode tilbud, på den her side, som hedder noget i retning af www.Vi-Snyder-ikke-nogen.dk, så er navnet det første som muligvis får alarmklokkerne til at ringe. Hvis navnet ikke lyder som en forretning – eller det lyder som noget man har fundet på, på stedet (feks jakkebutik.dk), så kan du “bekræfte” din mistanke ved at kigge på en række andre ting.

Et dansk CVR-nummer på otte cifre, er også lovpligtigt at have stående, til offentlig skue, når man er en registreret virksomhed i Danmark. Alle og enhver kan naturligvis bare finde på nogle tal at skrive på sin hjemmeside, men hvis de IKKE står der, er det et sikkert tegn.

Billeder som tydeligvis er hugget fra andre ting og tekst som lige har været et smut igennem google-translate. En udemærket tyverisikring er faktisk det danske sprog, fordi mange ikke kan finde ud af korrekt ordstilling.

Ovenstående er fra samme side – … eller lignende adresser er ikke tilgænglig for skibsfarten.
Det er meget tydeligt, at “shipping” er oversat til skibsfarten. Selv hvis du ikke er velbevandret i engelsk, så ved du godt at “skibsfarten” er noget mærkeligt noget at skrive.

Typisk vil du, hvis du bestiller og hvis du rent faktisk modtager noget, få et tarveligt kopiprodukt. Og det er både irriterende, men det kan også være farligt. For der er ingen kontrol med hvad folk putter i kopiprodukter.

Man har hørt historier om det er kat og hund som pelsen på jakkerne kommer fra, at der er både lort fra skadedyr, arsenik eller nogle helt andre ulækre stoffer, som både er farlige for dig og miljøet.

Så helt generelt : Tænk dig om når du handler på nettet – og husk det er ikke kun på Black friday du kan blive snydt.

Psst – Hvis du er lidt i tvivl, så kan jeg med garanti forsikre dig om, at siderne og linksene jeg har listet på min Butikker og Links side, er helt ufarlige 😉 (eller – man kan godt komme til at købe en masse, men de snyder dig ikke).

Comments are closed.