Okay, lige siden jeg smagte dem første gang
(på Flammen faktisk),
har jeg været dybt fascineret af syltede grønne tomater.
Navnet i sig selv, lyder ikke særlig tiltalende.
Det lyder som noget ens mormor spiser på sin oksetungemad, med peberrod.
Men nej – det er faktisk tæt på at være slik,
som er tilladt at spise til kød.
Nu synes jeg selv at enten vildt eller oksekød er bedst,
og nu havde jeg jo mulighed for at smage begge på Flammen,
men jeg er sikker på det fungerer lige så godt til alt muligt andet.
Det er ca. det, som du normalt ville spise sødt til,
på samme måde som tyttebær, ribsgele osv.
Du skal bruge:
– 2,5dl vand
-1,5 dl lagereddike
– 1 dl æbleeddike
(Kan undlades, og så hedder det bare 2,5dl eddike)
-400g sukker
– Atamon
– Krydderier – bare dem du bedst kan lide.
Nellike, kanel, chili osv.
Sådan gør du:
Det er supernemt.
– Bland ingredienserne i en gryde og varm det op
– Lad det stå til sukkeret er opløst
– Skyl tomaterne og prik huller i dem
Man kan bruge en gaffel, men jeg brugte en urtekniv og prikkede dem to-tre steder
– Hæld tomaterne i lagen og lad det simre ca. 15min
– Skold glassene og skyl dem med atamon
– Hæld tomaterne i glassene og dæk dem med lage
Nu smækker du bare låg på og venter et par uger,
Haps!