Øv jeg synes det er så forfærdeligt, at en stor virksomhed bare kan få lov at tromle en lille på den måde, som Jensens Bøfhus har tromlet Jensens Fiskerestaurant! Hvordan kan de mene at det er dårligt for deres ry, at der er et lille madhus, i en lille nordjysk by, hvor de ikke engang selv har en restaurant i nærheden og hvor kvaliteten er så meget bedre? Endnu værre; hvordan kan de tillade sig at forlange erstatning? Hvordan regner man den ud? Og hvad fanden tænkte højesteret på?! Hvor er retfærdigheden? Jeg synes dæleme at nogen som har et firma der hedder Jensens, om så det er malere, bagere eller tandlæger – burde sagsøge Jensens Bøfhus! Tænk hvis kunderne associerede deres fine forretninger med middelmådig burgerkæde, som ikke engang kan finde ud af at køre en bøf gennem en maskine, uden at ødelægge begge dele – JA! For det er de gør, hvis du ikke var klar over det. SÅ SØRGELIGT!
Nå, men det var nu ikke fordi jeg ville bruge mit indlæg på at opfordre til boykot eller svine en hvis restaurantkæde – Hele formålet med dette indlæg er, at give dig opskriften på Whiskeysauce og Favoritsauce – så du ALDRIG mere har behov for at købe det i butikkerne. Jeg garanterer at dette går mindst lige så hurtigt som at varme de købte.
Favoritsauce:
Du skal bruge:
1ds tomat pure
½ finthakket løg
Olie/smør
Rosmarin (tørret eller frisk)
Piskefløde (meget vigtigt! Denne ene gang så brug rigtig piskefløde, og gå udenom madlavningsfløde – det er bare ikke det samme)
Salt og peber
Sådan gør du:
- Svits løgene i lidt smør eller olie til de er gennemsigtige
- Hæld tomatpure’en i gryden og skru op/ned til middel varme (ikke høj varme, så brænder det på)
- Lad det boble lidt rundt indtil det bliver mørkere og begynder at lugte sødt (det karameliserer)
- Når det er karameliseret tilsættes lidt salt, peber og rosmarin (bare en tsk)
- Rør saucen rundt et par minutter
- Tilsæt lidt fløde – vente til det er tykt og tilsæt lidt mere.
Du skal bare tilsætte fløde indtil du synes den er som du vil have den – fløden bestemmer hvor stærkt den er. (Jeg bruger normalt ca. ¼ piske i min)
WhiskeySauce:
Følg punkterne til Favoritsauce, men når pureen er karameliseret,
tilsættes whiskey. Bare et skvæt – des mere du kommer i, des kraftigere smag.
(Jeg bruger normalt bare en slavewhiskey)
Nu skal du så lade det så en 5-7minutter,
til alkoholen er kogt af, inden du tilsætter fløden –
ellers smager det slet ikke godt.
Sådan! Nu har du opskriften på begge saucer,
og så behøver du aldrig mere bruge 17,95kr på en af de små igen!
God fornøjelse!