Husk tiden…

I skal huske at stille uret tilbage –
ligesom det (åbenbart) er i dag I skal tage havemøblerne ind.
Min Telefon gør det heldigvis selv.
Eller var jeg lost – jeg glemmer nemlig sådan noget.

I fredags kom jeg tidligt hjem,
brugte eftermiddagen på at handle og hygge.
Lave lækker bolognese, som stod i gryden, mens jeg ryddede lidt op i køkkenet.
Jeg skulle nemlig til fødselsdag lørdag.

Jeg havde sørget for at bytte min tidlige søndagsvagt,
til en sen en – sådan jeg rigtig kunne sove længe og
komme over mine tømmermænd.
Jeg havde arrangeret at Lillebror kunne hente og bringe mig,
så jeg ikke skulle finde ud i forstaden selv, midt om natten.
Jeg havde sørget for at købe ind til gode alkoholblandinger,
så jeg havde ekstra god tid lørdag eftermiddag, til at gå i bad,
finde tøj og få lidt personlig pleje (det trængte jeg til).

Jeg skulle have ordnet negle, klippe hår, fjerne urskove fra mine armhuler.
Alt det der man godt gider at bruge lang tid på,
så man kan blive helt afslappet og klar til et brag af en fest.

Mens jeg stod der, i køkkenet, fredag eftermiddag og lyttede til regnen på taget,
duftede til bolognesen og talte med den netop hjemvendte Onsdagshelt,
poppede en besked op på min ipad.

“Fødselsdag om 1 time”

WHAT???!!!!
Jeg nåede lige at tage mig selv i at tænke:
“er det lørdag?”.
Så kom klarsynet – en meget chokket person stod få sekunder senere,
og kiggede tilbage på mig i badeværelsesspejlet,
som jeg prøvede at få mit hø (hår),
til at vende rigtigt og se nogenlunde præsentabel ud.

Det viser sig så, at jeg skulle til fødselsdag i dag (fredag altså).
Havde jeg fulgt med i mange af de der facebook-samtaler,
havde jeg vidst det.
Havde jeg dobbelttjekket på facebook,
havde jeg vidst det.

Som jeg rendte rundt i pendulfart mellem køkken, badeværelse og soveværelse,
kunne jeg høre mig selv, udstede meget korte sætninger til Onsdagshelten –
som iøvrigt synes det var lidt morsomt –
“Lillebror kommer og henter fiskegrej….”
“Nej nej, du behøver ikke koge pasta nu –
vi skal spise derhenne”
“vil du køre mig?”
“Måske har han ikke spist”
“Nej forresten, det er ligemeget, jeg kører selv når jeg alligevel skal op på arbejde imorgen”
“Har vi mere cola?”
“Han vil nok gerne have en portion med”
“Nå men, jeg kommer ikke så sent hjem –
vi ses”
Så tog jeg afsted i den silende regn.

Selvfølgelig regnede det så meget,
at selvom vinduesviskerne stod på højeste viskning-
kunne jeg næsten ikke se noget alligevel.
Skæbnen ville også, at da jeg kørte på motorvejen,
kom jeg ned bag en Falkbil med de der monstertruck dæk,
som lavede et helt vandfald efter sig –
Men jeg nåede det!
Og jeg var med til at fejre min veninde,
og hun havde forhåbentlig en god fest 🙂

Jeg kom i seng omkring midnat,
og kom da op på arbejde,
selvom jeg var træt.

Så kan jeg lære til en anden gang,
at læse ordentligt efter.
Selvom jeg er sikker på,
at jeg fremover får invitationerne,
skrevet med sprittusch på A3 papir…

Er du enig - eller oplever du noget andet?