5 tips til IKKE at blive hacket (eller snydt) på internettet!

Efterhånden hører man tit i nyhederne om folk der bliver hacket,
får stjålet alt fra penge i banken, mailadresser til både deres billede, oplysninger og deres facebookgrupper. Disse hackere/tyve er ikke kede af det.
Folk får sågar kidnappet deres data på computere og telefoner,
og skal betale løsepenge for (måske) at få det igen….

Sidder du og håber på at det ikke sker for dig,
eller lukker du øjnene for risikoen, fordi du alligevel ikke ved,
hvordan du skal beskytte dig mod det?
Så får du her 5 tips til hvad du skal undgå og være særlig opmærksom overfor,
så du forhåbentlig ikke er een af dem, som får en træls oplevelse.

1. Pakke-sms’en

Hvor er det fedt at få pakker!
Jeg elsker det – også selvom jeg selv har bestilt det,
så det i hvert fald ikke er en overraskelse at de kommer.
Men her skal du være opmærksom!
Hvis du får en sms om du har modtaget en pakke,
og et link du skal trykke på for at får den,
så slet den!
Det kan kun gå for langsomt!

screenshot_20160613-102201.png

I dagens Danmark er der ikke nogen (OVERHOVEDET),
som beder dig følge et link (på sms) for at få din pakke.
PostDK sender sms’er med pakkenumre i,
og du får at vide at den er klar til afhentning –
hvis du da ikke har set sedlen i postkasse.
GLS, DHL og DAO gør noget lignende –
altså – der er INGEN der sender et link med deres pakkesms’er.
Slet, slet, slet slet!
Være særlig opmærksom hvis linket indeholder bit.ly

2. Facebook Quizzer

Kender dine venner dig? Hvad er dit strippernavn? Hvilke kendte skriver på din status?

Skærmbillede 2016-06-13 kl. 11.02.45

De er meget sjove – men altså – så er det vist heller ikke sjovere.
Slet ikke hvis du var klar over, hvad du giver dem lov til,
når du deltager….
heroquizz.com
I virkeligheden må de bruge dine kontakter, dit profilbillede eller andre informationer,
eller det hele. Man læser ikke altid det med småt,
så tommelfingerreglen er, at la’ vær’.
Lad hellere være med at prøve alle mulige quizzer –
ellers kan du risikere at ende i en reklame for hæmoridecreme – “før”-billedet måske…
Især den der hedder “Heroquizz.com” skulle være særlig slem
Læs hvilke quizzer forbrugerrådet advarer mod her.

3. Falske konkurrencer

Det er som om at ALLE store virksomheder pt., laver konkurrencer
hvor du kan vinde hele butikken,
hvis du bare Liker og deler….
Men men men…. De fleste af disse sider er fup og fidus!
Der er ingen konkurrence og siderne har ingen relation til IKEA, HM, Hugo Boss,
eller hvem de nu ellers reklamerer for og konkurrencen er ikke ægte.
Igen, skal de bruge dine oplysninger – som de får når du giver tommel op.
Når de har tilstrækkelig mange likes, sælger de siden/gruppen, og så bliver du spammet med alverdens ting og sager.
falskFona

Selvfølgelig er der rigtige konkurrencer,
og du kan se om det lyder rimeligt, hvis du går ind og trykker “Om” på siden,
for så kan du se om de har oprettet deres fanside i går eller om den ser nogenlunde officiel ud – eller om de har 50 likes eller 10000.
Du kan også gå ind på firmaets officielle hjemmeside,
hvor de typisk vil skilte med en konkurrence – hvis de har en.
Forbrugerrådet advarer her
Meld dig feks ind i denne facebookgruppe, og få advarsler når der kommer nye ting
at være opmærksom overfor:  Et Renere Internet

Og husk tippet : Hvis det lyder for godt til at være sandt…

4. Facebook Videoer

Når du støder på et opslag med en video,
enten i et kommentarfelt eller et selvstændigt opslag,
som ikke har nogen kontekst til der hvor den står
(En skivideo i en hæklegruppe feks)
så lad være med at trykke på den.
I videoen gemmer sig et link,
som overtager – ja du gættede rigtigt –
dine oplysninger og sommetider også din facebookkonto.

5. Fishingmails, Nigeriamails og kidnapningsmails

Måske kender du allerede til begrebet “phishing”
som slet og ret betyder “at fiske”.
Bagmændende bruger dem typisk til at lokke dig til at trykke på et link,
sende oplysninger eller penge til dem.
De mere irrterende er den første –
hvor du trykker på et link, hvorefter din computer “låses”
og du skal betale for at få den åbnet igen – måske…

Hvis du får en mail, med en faktura, advarsel eller billede –
så lad være med at trykke på den, hvis du ikke kender afsenderen.
Dagligt modtager jeg flere, som enten er indkaldelser til en amerikansk ret,
fakturaer eller dokumenter/billeder, som jeg,
ifølge afsenderen, selv har bedt om at få tilsendt,
og mails fra World Bank, som gerne vil give mig et enormt pengebeløb.

Umiddelbart er de nemme at spotte fordi det hele foregår på engelsk,
eller virkelig dårligt grammatisk dansk,
og hvis du ikke har bestilt noget, så slet dem.
Kommer du til at slette en reel faktura, så frygt ej –
hvis du ikke betaler, skal afsender nok ringe til dig og verificere mailen –
og så kan du jo passende hjælpe dem med, at fortælle det ligner spam.
Slet, slet, slet, og slet!
Bloker evt. afsenderen, hvis du kan det i dit mailprogram,
(ikke at det nødvendigvis hjælper på din indbakke,
men så bliver mailprogrammet opmærksom på spammails fra den adresse,
og på den måde kan du hjælpe med at få sortlistet afsenderen).

spammail

Lige for god ordens skyld – så lad være med at trykke “unsubscribe” eller “afmeld nyhedsbrev” – det er måden hvorpå de finder ud af, hvorvidt din adresse er “aktiv” og
på den måde er flere penge værd, hvis/når de sælger den liste med dine oplysninger på.

Det samme gør sig gældende for mails fra NEM-ID,
for de sender slet ikke mails til dig.
Det samme med banker som advarer dig om det ene eller andet,
og du “bare lige” skal trykke på et link.
Hvis du er i tvivl, så ring til din bank!
SKAT er også ofte brugt som afsender,
og her skal du generelt ALDRIG bruge linket i mailen,
gå istedet ind på deres side (www.skat.dk),
når du skal logge ind – hellere være sikker end doven.

Hvis du allerede ved alt det her –
så prøv at kigge på www.419eater.com,
hvor sjove mennesker svarer på spammails,
OG snyder dem på det groveste.
Det er vildt underholdende læsning –
men prøv det nu ikke selv!

 

Comments are closed.