Der er ganske få ting i denne verden,
som virkelig kan gøre mig gal.
Licens/DR, uretfærdighed/urimeligheder,
og som du nok har gættet fra titlen på dette indlæg,
Post danmark.
Jeg kan næsten ikke beskrive,
hvor irriterende deres regler og bureaukrati er i mine øjne,
måske er det en fagskade.
Jeg har solgt nogle øjne fra butikken,
pakket og sendt det d.7/1.
I dag modtager jeg en mail,
at varene ikke er kommet frem.
På nettet står der, at hvis jeg vil efterlyse et brev,
eller ikke har en postkvittering,
skal jeg ringe til kundeservice.
Jeg ringer naturligvis til Post danmark,
allerede næsten opgivende på forhånd,
fordi jeg ved at de mennesker som betjener telefonerne,
ikke at de er dumme,
men de har INTET forstand på det de snakker om.
Jeg har slet ikke tal på hvor tit jeg er blevet misinformeret af deres medarbejdere.
Hertil vil jeg lige tilføje, at jeg altså kun ringer, hvis jeg ikke kan finde svaret selv.
(feks hvor er min pakke, har I smidt denne her væk også?!, og lignende forespørgsler).
Nå, men efter 12 minutters ventetid og 30 gentagelser af den samme information,
om hvor jeg kan finde min pakke, hvis jeg altså har et nummer,
kommer jeg endlig igennem til en tilsyneladende empatisk kvinde.
Jeg forklarer min sag,
hvortil hun svarer; “at man altså ikke kan efterlyse et brev. Det gør de slet ikke”.
Men… Hvordan registrerer I så jeres svind?
Der er masser af historier hvor ting er forsvundet –
selv forsendelser, sendt som breve,
hvor kuverter/indpakninger er åbnet og varen indeni forsvundet,
hvorefter de er tapet sammen igen, med Post Danmark tape,
og leveret til modtageren.
Jeg havde bestilt porto via App’en,
og fået en kvittering.
Jeg havde skrevet kvitteringsnummeret ned,
så jeg kunne oplyse det, til den rare dame,
men hun ville slet ikke have det!
De registrerer INTET som sendes som brev.
Hvorfor skriver de ikke det på hjemmesiden?
Hvorfor beder de mig ringe, vente i 12 minutter, for så at fortælle mig;
at der er frit spil, hvis jeg ikke sender mine varer som pakker, eller registrerede værdiforsendelser?
Ærligt, så tror jeg ikke jeg havde så mange søde kunder, hvis jeg bad om deres førstefødte, som betaling til pakkerne (priserne stiger jo konstant).
Nej, istedet må jeg bare æde omkostningen,
og håbe den langfingrede medarbejder ikke er på arbejde næste gang der kommer en forsendelse forbi
(Men ok, det kan jo også være fordi det bliver væk –
nu skal jeg heller udråbe deres medarbejdere til tyveknægte,
bare fordi jeg er sur).
Jeg er bare rigtig godt gammeldags træt af postens systemer og bureaukrati,
de konstante stigende priser som følges med forringelsen i deres service
og informationen om, at de ikke engang gør noget for,
at forbedre eller lappe de huller som er overalt.
JEEEEEEZ siger jeg bare!

Jeg er fuldstændig enig og Post Danmark trænger virkelig til konkurrence. Det er hunde dyrt og servicen er helt i bund.