Lidt om arbejdsløshed

Nu har jeg fået “hatten”.
Du ved – den hat hvor der står Ledig på.
Og gudhjælpemig skal jeg også have den på.

Jeg har fået mit eksamensbevis, kunne i ca. to dage kalde mig nyuddannet,
så lukkede de min studiemail, mit studiekort virker ikke mere og
jeg skulle sætte 1000 krydser i et skema,
så nu er jeg bare ledig.

Endnu værre, jeg er faktisk ledig akademiker!

Det betyder at jeg skal til at forholde mig til en bunke regler,
som de ovenikøbet laver om, så snart man har lært dem,
og derefter oplyser om nogle helt andre.
I går var jeg til “velkomstmøde” i Akassen.
Dét var en speciel oplevelse –
og ikke nødvendigvis på den gode måde.

Jeg ved ikke om de får oplæring i, at tale til nyuddannede (akademikere),
som om de lige havde færdiggjort 10.klasse.
Jeg synes egentlig meget gav sig selv –
især fordi man skal læse en bunke foldere
inden man kan sætte kryds i “dagpenge”-boksen.

Jeg bed især mærke i, at foredragsholderen mellem linjerne,
gav udtryk for sine holdninger.
“Det *KAN* blive en god samtale med jobcenteret”
“I skal skrive firmaoplysninger på de jobs I søger, så vi kan “følge med”
(læs: kontrollere)”

“Een gang om ugen skal I opdatere “min plan” på Akassens hjemmeside – 
og søge arbejde selvom I har fået et job (men ikke begyndt endnu)”

Jeg blev færdig en onsdag, søgte et job fredag,
blev kaldt til samtale, var til samtale i mandags,
og sidder, ganske anspændt og venter på om jeg skal til samtale igen.
Jeg vil supergerne have det her job – det passer lige til mig.
Men fordi det her forløb har taget 14 dage,
har jeg selvfølgelig skulle søge jobs i mellemtiden.
Jeg føler mig uærlig og ærgerlig over,
at jeg fortsat skal ligge på hylden mellem de andre akademikere på tilbudshylden,
og forsøge at se blank og sprød ud for at tiltrække de andre kunder,
når jeg i virkeligheden bare gerne vil sælges til den ene specielle kunde.

Det er samtidig frustrende, når de har flere til samtale,
og jeg ved, at jeg ikke er sværvægter i jobsamtaler.
Jeg er ikke særlig god, til at sælge mig selv –
men det betyder jo ikke jeg ikke kan være dygtig til mit arbejde.
Suk! Hele ugen har jeg gennemgået alle de ting jeg sagde “forkert” og
alle de ting jeg ikke fik sagt.
Onsdagshelten sagde, at det jo ikke var som en eksamen (Jeg har lidt eksamensangst),
men dét er jo lige præcis det, det er!
Jeg skal formidle og favne et helt projekt (mig),
som kun jeg kender til fulde,
i løbet af en times tid – og derefter vente,
på at høre om jeg er “bestået” eller ej…
Hvis det ikke er en eksamenssituation, så ved jeg snart ikke…

Og jeg venter stadig –
der er stadig 5 timer og 57 minutter tilbage af arbejdsdagen i dag…

Comments are closed.