Iste og teknik

Så er jeg startet på et nyt semester, som blandt andet byder på robotprogrammering, tværfaglige workshops og ellers “business as usual”.  Jeg kan mærke det bliver et spændende semester og glæder mig lidt, til vi er rigtig i gang.

I mellemtiden, har jeg lavet iste. Jo, det er sikkert billigere at købe det i fakta, men jeg kan altså bedre lide kirsebærsmag end ferskensmag. Så derfor; Nu får du hemmeligheden! Hemmeligheden om hvordan man laver lækker iste selv.
Normalt har kold te en bitter eftersmag, som afholder folk (som mig) fra, at drikke det. Det er så her jeg kommer ind i billedet og fortæller dig, hvordan du laver det UDEN te-smagen 🙂

Godt, så du tager og koger 1l. vand og finder to tebreve frem – eller hvad der svarer dertil. Du kan putte flere eller færre i, alt efter hvor meget det skal smage igennem.
Hæld vandet på en kande og put te-brevene i. Nu kan du lade det stå og trække, og du bestemmer lidt selv hvor lang tid. Jeg lod mit stå og køle af, med tebrevene i.
Når teen er kold, tilsætter du 1tsk bagepulver (det er dèt som fjerner den bitre smag), og tilsætter evt. sødemiddel. Jeg er på kur, så jeg brugte steviapulver. Du kan sagtens tilsætte sukker eller honning (hvis du tilsætter honning, skal du nok gøre det mens teen stadig er varm, for det opløses helt).
Nu sætter du det på køl og vupti – Iste med lige den smag du gerne vil have. Velbekomme 🙂

 

Comments are closed