Hokkaido Suppe med chili og ingefær (LCHF)

Jeg havde købt et hokkaidogræskar,
svigermor havde købt to til mig
(på tilbud i Rema).
Så jeg stod med tre græskar,
hvor et er nok til 2-3 personer.
Godtnok fik vi gæster til aften,
men altså – det er vel begrænset hvad de kan spise…
nårh ja – så er denne opskrift også LCHFvenlig.

Nu er det sådan at lige netop hokkaidogræskar har sin egen sæson,
og er nærmest umulig at opdrive på andre tider af året,
frisk i hvert fald,
så jeg besluttede at lave det hele til suppe,
som kan fryses og nydes senere også 🙂

Bare følge med her;
jeg fortæller dig hvordan.

Du skal bruge:
– Hokkaidogræskar
– Mellemstort løg
– evt. hvidløg
– 1/4 piseksfløde
– frisk ingefær
– Frisk chili
– grøntsagsboullion
– vand
– salt og peber

Sådan gør du:
– Vask hokkaidoerne
– skær dem over og fjern kernerne
– skær dem i tern
– Hak løget (og eventuelt hvidløg)
– Svits løg (og hvidløg) i en gryde
– Tilsæt en liter vand og en boullionterning.
– Tilsæt græskartern
2014-10-14 09.10.48(- Hvis du har mere end end 1 græskar, tilsæt 0,5l vand, per ekstra græskar)
(- Hvis du vil have andre grøntsager i, som gulerødder eller lign., kan de tilsættes nu)
– Lad det stå og simre en halv time under låg, til græskarternene er bløde
– Tilsæt revet/hakket ingefær (husk at skrælle den først)
– Tilsæt chili
** Både chili og ingefær er en smagssag, men sund.
Tilsæt den mængde du synes er passende, og husk at smage til mens du gør det.
– Lad det simre videre i (mindst) 30 minutter
2014-10-13 15.45.51– Blend blandingen med en stavblender
– Smag til med salt og peber.

2014-10-13 17.58.31

Godt – nu har du en stor gryde mos.
Nu tager du det fra, som du ikke skal have nu, altså det du gerne vil fryse ned.
Tag det over i en skål så det kan køle af.
Hvis det ikke er til at spise nu, så er du færdig.
2014-10-13 17.59.34

Resten beholder du i gryden, tilsætter 1/4l fløde,
og tilsætter vand til du synes det har den rigtige konsistens.
Smag til med salt og peber
Server evt. med ristede rosenkål og brød.

Når mosen far skålen er kold, hælder du det i poser eller bøtter,
og putter det i fryseren.
Så næste gange du har lyst til græskarsuppe,
kan du tage det op, tilsætte vand og fløde og så er der nem mad.
Hvis du fryser noget med fløde i, vil det klumpe –
derfor skal det i fryseren før der kommer fløde i.
Velbekomme!

2014-10-13 18.56.38
Har du forresten set at du nu kan printe eller maile indlægget ?
Dvs. at du nu kan tage det med i køkkenet
(Hvis du forvejen ikke bruger en tablet).


Er du enig - eller oplever du noget andet?