Nu har både Onsdagshelten og jeg fri,
eller dvs. vi skal i hvert fald ikke på arbejde.
Så det betyder vi kan stå sent op,
og nyde morgenerne sammen 🙂
I dag lavede jeg Amerikanske Pandekager til morgenmad –
og det er en gudespise – om man laver det med sirup eller syltetøj –
(eller måske nutella).
Du skal bruge:
– 3dl mel
– 0,6dl sukker
– 1 æg
– 1tsk natron
– 1tsk bagepulver
– 0.6dl olie
– 3dl kærnemælk
– 1/2 tsk salt
– Evt vaniljesukker/pulver
Sådan gør du:
– Bland alle de tørre dele sammen
– Tilsæt de våde dele
– Pisk godt
– Varm en pande med enten olie eller magarine
(Olie hvis det skal være den “rigtige” opskrift, stegemagarine hvis det ikke skal være så fedt)
– Hæld dejen på i tre små klatter
– Nu begynder de at boble og vokse.
– Når boblerne ikke længere trækker sig sammen og
forsvinder igen, er det tid til at vende dem.
– Når du vender dem, skal de have ganske kort tid på den anden side.
– Så fortsætter du sådan, indtil der ikke er mere dej
– Det svarer til ca. 15-18 pandekager – nok til to voksne og et barn ca.
Serveres med Sirup eller syltetøj
Velbekomme 🙂