Jeg har sagt det før,
og nu siger jeg det igen:
Jeg elsker simremad!
Jeg var heldig at finde nedsat lammekød,
og det passede jo perfekt til retten.
Alternativt, kan du bruge kylling, kalkun, eller hvad du lige har i fryseren –
jeg kunne dog forestille mig at det ikke passer til and og gris –
men prøv hvis det tiltaler dig 😉
Det her igen een af de retter,
hvor du skal bruge en halv times tid over den,
og så skal den bare stå et par timer,
røres lidt i en gang imellem.
Husk du kan fryse resterne ned – hvis der er nogen,
fordi du bruger kokosmælk og ikke fløde 🙂
Du skal bruge:
– Årstidens grøntsager
(Jeg har brugt 2 løg, 2 gulerødder, 2 persillerod og 2 stængler bladselleri)
– Ingefær (et stykke på størrelse med en finger), 3 fed hvidløg og en halv fennikel
– Tomater (to-tre stykker)
– Rød karrypasta – (eller grøn, hvis du er mere til det)
(Kan købes i fakta)
– 1ds kokosmælk
– 1-2 dl rødvin
– 400-500g kød
-evt. en boullionterning
Sådan gør du:
– HVIS du har et ben, fedt eller noget hud, som du har skåret fra kødet,
så kan du lige stege det af i en klat smør og lidt salt,
så fedtstoffet smelter af i gryden.
Fjern “affaldskødet”, men lad fedtet være tilbage i gryden.
– Skær og hak alle grøntsagerne (undtaget tomaterne)
Det gør ikke så meget det er store stykker.
– Svits det i gryden sammen med kødet.
– Når kødet har fået farve, tilsætter du rødvinen
(Du må hel selv om hvor meget du tilsætter –
jeg har tilsat ca. 2dl)
– Når rødvinen har fået varmen, tilsættes 2 dl vand og
en boullionterning med grøntsagssmag
– Lad det blive varmt og tilsæt tomaterne
(Skær dem i halve – så er det nemt at fjerne skindet)
– Tilsæt halvdelen af glasset med karrypasta,
rør det godt rundt og smag til.
Nu kan du tilsætte mere, hvis du føler for det.
– Nu ser det efterhånden sådan ud:
– Tilsæt kokosmælken
(Brug den fuldfede – i light-udgaven har man bare tilsat mere vand,
så hvis du vil have light, kan du tilsætte en halv dåse istedet).
– Nu ser det snart sådan ud:
Det er på nuværnde tidspunkt umuligt at forklare hvor lækkert det her dufter!
Det er en helt fantastisk duft, som breder sig i køkkenet.
Nu skal det bare stå og simre 1-2 timer.
Rør i det en gang imellem.
Lige inden du serverer det, kan du smage det til med salt og krydderier.
Server med ris eller nudler.
Jeg ved det ikke ser spændende ud på billedet,
men vi spiste sent, og så var det altså kun de sørgelige lysstofrør som kunne lyse op.
Det smager genialt!