Som tidligere nævnt,
har jeg fået fingrene i en fantastisk maskine!
Nespresso Lattissima!
Nu kommer kunsten at finde steder med de gode,
men også billige kapsler!
Jeg har dog ikke lært at drikke Risretto -det er simpelthen for meget,
for bittert og for stærkt til mig, så mine “anbefalinger” gælder kun espresso og lungo 😉
Først faldte jeg over Gestus fra bla. Menu, Spar og Min Købmand.
Normalprisen hos Spar og Menu (som fører Gestus) er ca. 18 – 22kr.
De er faktisk udemærket – og til en kop-pris af ca. 1,90kr,
får de 3 ud af 6 bønner i min bog.
Cafe Noir har også lækre kapsler,
som normalt koster 29,95 per pakke i discountbutikkerne.
(De fåes i Føtex, og andre butikker, men til 36,95 per pakke).
De er faktisk meget gode, især som lungo (dvs. pendanten til en kop alm filterkaffe).
Jeg hælder mest til den gule eller lyserøde i lungo,
og giver dem 5 ud af 6 bønner i en samlet anbefaling,
på trods af at kopprisen er knap 3kr.
Peter Larsen kaffe findes også,
men jeg synes de er for bitre.
De findes i en lang række butikker og de koster ca. 36kr/pakken.
Det fede ved dem er, at kapslen er lavet af sukkerrørsfibre,
så hvis du får hentet bioaffald af kommunen – kan du smide dem deri.
Du kan IKKE smide dem i komposten – selvom det ser sådan ud.
Det negative er, at de smager fint, men de er ikke lige så aromatiske,
eller fyldige som Cafe Noir, synes jeg.
De har desuden tendens til, at vandet og trykket,
har svært ved at trænge igennem kapslen,
i hvert fald på min maskine,
så man får kun en kvart kop ud.
De får 4 ud af 6 bønner og det er delvist på prisen,
som gør dem relative dyre med 3,5kr i koppris.
Lidl to the rescue!
Lidl er begyndt at føre deres eget mærke,
og har just præcis udvidet med flere varianter. Og de smager dejligt!
De koster 14,95kr/pakken,
hvilket giver en koppris på 1,5kr. I undertiden er de endda på tilbud, og kan derfor nogle gange findes til 10kr pakken.
Dem til højre er de nye og dem til venstre er de “gamle”.
Jeg er dybt imponeret (igen) over Lidl –
som jo også gav os den gode Kakao, tidligere på måneden!
Det irriterende ved Lidl’s kapsler, er emballagen.
De er pakket ind enkeltvis, i plast med folie på indersiden, hvilket betyder,
at der skal smides ret meget plast til dagrenovation….
Med en rigtig lækker smag – bedre en Peter Larsen og Gestus,
og tangerende til Cafe Noir,
får Lidl’s kaffekapsler hele 5 ud 6 bønner –
som også baseres på en koppris på 1,5kr.
Aldi sælger deres eget mærke, Moreno, med 16 kapsler for 23,95kr, hvilket giver en kapselpris på 1,49kr, som er samme pris som Lidl. Aldi har dog pakket alle 16 kapsler ind i een pose, så der ikke er tilsvarende emballage at smide ud, efterfølgende.
Jeg synes dog ikke Aldi’s variant er så cremet og blød som Lidl’s –
Den er mere syrlig. Men hvis man fortrækker syrligheden – er den ret god.
4 af 6 bønner hefra.
Til allersidst er der jo selvfølgelig Nespressos egne kapsler.
Da jeg købte maskinen fik jeg nogle stykker med,
og jeg er faktisk ikke imponeret.
De er dyre, og smagen kan ikke overgå Cafe Noir,
eller endda Lidl’s variant,
så jeg kommer nok ikke til at købe så mange af de “rigtige” kapsler.
3 ud af 6 bønner til Nespresso.
Til gengæld er det muligt at finde dem rundt omkring på nettet, til billige penge, netop fordi det ikke er et mærke som tilhører en dagligvarekæde.
Find billige Nespresso kapsler her hos Kaffeguiden.dk
Jeg så desuden man kunne lave sne kapsler selv, på nettet,
så man får en tom kapsel og så kan man selv kværne noget kaffe og putte i og forsegle den.
De tomme kapsler koster 1,9kr/stk,
så allerede der er prisen imod dig, når de er til engangsbrug.
Men så bestemmer man jo også selv, hvilken kaffe man køber og bruger.
Nettet har også mange forskellige varianter af kaffekapselbutikker, som kører mange finde tilbud. Så det gælder om at finde sin favorit, og holde godt øje med tilbuddene. Medmindre du foretrækker at vælge et “private label” eller “no name”, som egentlig er navne for de mærker som butikkerne sælger og navnene for de “billig”varianter som ikke kun føres af en bestemt butik.
Oftest kan en virksomhed som feks Dagrofa (som står bag Menu, Spar og Min Købmand), købe kapsler og få sit eget navn (Gestus) trykt derpå, fra en kaffekapselproducent, som feks Kraft Foods (som laver Gevalia), og på den måde komme med i kampen.
Helt generelt – så prøv dig frem 🙂
De er heldigvis ikke dyrere and man kan få sig til at give en pakke væk,
hvis man ikke selv kan lide den.
Nogle af mine links er affiliate, hvilket betyder at jeg får et par reklamekroner hvis du trykker dig ind og handler gennem dem. Det påvirker naturligvis ikke dig eller din pris, men jeg får et lille bidrag som jeg bruger på at drive bloggen
Kaffe noir i Bilka pris 20 kr. For 10 kapsler
Er det i denne uge kun?