Genbrug dine gamle bøtter – se her hvordan

Vi har efterhånden en del metalbøtter fra modermælkserstatning stående.
Jeg gemte dem, fordi jeg synes det var synd at smide dem ud –
og jeg tænkte, at de måtte da kunne bruges til noget.

Jeg bruger dem til planter, men du kan sagtens bruge dem til alt muligt andet;
sparebøsse, opbevaring, indpakning og hvad du ellers kan komme i tanke om.
Hertil kan du også vælge at dekorere dem, så de passer i stuen, på børneværelset,
eller hvor de ellers skal bruges.
Hvis dine børn er lidt ældre, tænker jeg også de vil synes det er sjovt,
at få lov at være med 🙂

Du skal bruge:

  • Decoupagelim eller limlak
    (du kan også bruge skolelim, men det lakerer ikke overfladen)
  • Servietter eller gavepapir
  • En pensel
  • En saks eller hobbykniv

Start med at pensle lim på de rensede bøtter.
Det er nemmest hvis du først har tilpasset papiret,
det er ca. samme højde som bøtten.

Når du har penslet lim på et område, kan du sætte papiret på,
og så holder limen det område fast. Nu kan du fortsætte med at pensle lim på resten af bøtten og sætte papiret fast, efterhånden som du kommer frem.
Når bøtten er dækket af papir, kan du klippe kanterne til.

Hvis du bruger servietter, er det en god ide, afhængig af om der er tekst på bøtten,
at først bruge ensfarvede, for at dække teksten til.
Hvis du bare bruger alm konserves, som er blanke, behøver du ikke lave et underlag for at dække. Omvendt kan du også nøjes med at klistre feks glansbilleder sporadisk på.

Ovenstående billede viser en bøtte, med et par lag hvid serviet.
Man kan stadig godt skimte teksten igennem, men der kommer et lag mere på.


Når papiret er klistret på og klippet til,
skal du give det et lag lim mere.
På den måde mætter du papiret og lakerer det,
så det ikke suger vand, når du feks tørrer den af med en fugtig klud.

Så skal bøtterne tørre.
Hvis du skal have flere lag, kan du sagtens lægge dem på,
mens limen stadig er semivåd.
Som det ses på den venstre bøtte, kan teksten sagtens ses gennem det første lag.
Den får et pat lag mere, inden den er helt færdig.

Nu er teksten ikke rigtig synlig – kun hvis man ved hvad man kigger efter.
Du kan klippe servietten til, så “enderne” passer sammen, og du slipper for en samling.
Det har jeg ikke gjort her.


Når bøtterne er tørre, er de klar til brug.



Nu kan du plante i dem, enten direkte eller bruge en potte.
Husk at lægge sten eller lega i bunden, så vandet kan løbe ned, og ikke drukner dine planter. Sten eller lega kan også løfte dine planter, så de ikke står helt nede i bunden.

Her er det en basilikum og en måneskin, som pryder.
Man kan svagt skimte teksten gennem den lyserøde bøtte –
så der har jeg ikke været effektiv nok med servietterne.

Du kan bruge alle mulige slags bøtter og glas –
kun fantasien sætter grænser.

 

 

GemGem

GemGem

Er du enig - eller oplever du noget andet?