I dag er der officielt en uge til min termin.
Eller… Det vil sige – der er en uge til at pågældende sygeplejerske,
som skannede mig til 12-ugers skanningen, estimerede sig frem til,
at der vil være gået 40 uger.
For ja – det er jo næsten umuligt at sige hvornår noget er sket –
især hvis man er i fast forhold og ikke er meget detaljeret omkring det.
Det er ligesom hvis man skal ud og rejse.
Man føler altid man har glemt noget.
Tasken er pakket og står bag i bilen,
men jeg smider ting derud med dages mellemrum…
Suttekluden er hæklet, vasket og lagt mellem vores tøj, i tasken også.
Jeg har blander mad til hønsene, så svigermor nemt kan fylde deres trug,
hvis der skulle blive brug for det.
Jeg kom i tanke om, at jeg nok hellere måtte bestille kattemad også.
Efter den gamle prinsessekat (sådan opfører hun sig) på 12år,
fik nyrekrystaller sidste år, har de begge været på “streng” diæt.
Jeg har aldrig været typen som giver dem menneskemad,
simpelthen fordi de ikke er bygget til at spise det,
og derfor bliver både syge og overvægtige –
og det synes jeg er synd.
De har derimod altid fået kattemad.
Desværre har det mærke jeg tidligere har givet dem,
været fyldt med salt – som har (og kan bevirke) bevirket, at den ældste fik nyrekrystaller.
Så efter en snak med dyrelægen, blev vi enige om mad,
som forebygger nyreproblemer – til begge katter.
Det er nok også smartest at den yngste får det allerede nu.
Begge er steriliserede damer,
så de skal også have kaloriereduceret
(Det er efterhånden en hel videnskab at fodre to katte).
Billigste sted jeg har fundet som sælger
Hills Prescription Diet c/d Urinary Stress reduced calorie
er Zooplus.dk – hvor de tager 449,90kr for 8kg OG der er fri fragt på ordrer over 299kr.
Så jeg både sparer turen til dyrelægen, på prisen og at skulle slæbe 8kg rundt
(Det gør jeg jo i forvejen, så 8kg mere er lige voldsomt nok).
Kattemaden er endnu en del af forberedelserne –
endnu en ting som skal være klar – eller i hvert fald på plads,
mens vi venter på prinsen.