Ved du hvad du pakker ungerne ind i?
De fleste af os, vil gerne beskytte den verden og det miljø vi lever i –
vi sorterer skrald, køber økologiske fødevarer, smider ikke skrald i naturen,
og støtter tit op omkring de gavnlige tiltag.
Herefter går vi ned i discountsupermarkedet og køber garn,
til 5kr per nøgle – og det er ikke fordi vi med vilje ikke tænker over hvad der er i af kemi og skadelige stoffer – Jeg tror det er fordi, at det er umådeligt svært at overskue!
Der er altid diskussioner på facebook,
omkring brugen af akrylgarn vs. bomuldsgarn,
ISÆR når der laves ting til små poder.
Selvom der er fine argumenter for både det ene og det andet,
så vil jeg påstå at diskussionerne ofte er misforståede.
Vi er enige om at plastik ikke er en fed ressource at bruge,
men uanset hvordan man vender og drejer det –
så er naturgarner (bomuld, uld, osv) (tit) fyldt med alt muligt – både skadelige og uskadelige stoffer.
Desværre er det i dag sådan, at man nærmest skal have en grad i kemi,
for at sætte sig ind i, hvad det egenlig er, vi trækker ned over hovedet på ungerne –
(og os selv, for den sags skyld).
MEN MEN MEN – selvfølgelig er der nogle i den store verden –
som dedikerer rigtig meget af deres tid, på at oplyse os om netop dette.
Jeg har her sat mig lidt ind i det – og vil derfor fortælle dig om det –
så du også kan blive liiidt klogere – og måske få lidt bedre samvittighed 😉
Der findes mange forskellige ting, og erfaringen er, at brugeren der køber dem,
ikke ved hvad f…. de forskellige mærker betyder.
Økologisk Garn betyder at langt størstedelen af garnet, er økologiske fibrer.
Det betyder noget omkring dyr/planter, idet planterne ikke bliver sprøjtet,
og dyrene er økologiske.
Det kan betyde, at producenten får sin hær af indiske 5-årige,
som iøvrigt ikke har rent drikkevand,
til at bruge 16timer af deres dag på
at farve garnet med farver som både indeholder kemi, tungmetaller og
andre skadelige stoffer.
Jeg siger selvfølgelig ikke at det altid er sådan, og langt de fleste virksomheder,
ved bedre og forsøger at gøre det “rigtige” – jeg siger bare, at du som forbruger ikke kan vide dig sikker, hvis garnet “kun” er økologisk.
En sværvægter: GOTS-garn.
Til at starte med, så er GOTS en certificering, som fokuserer på :
– Økologi, Kemi i produktet og Sociale forhold.
Og hvad betyder det så ?
Det betyder at garnet er økologisk (over 70-95% af garnfibrene skal være økologiske).
Det betyder at der ikke er kemi i garnet, som bryder med internationale sundheds- og kemiregulativer ( Som jeg fortalte før, har øko-mærkaten nemlig ikke noget med efterbehandlingen af garnet at gøre).
Det betyder at internationale arbejdsregulativer er overholdt,
og arbejderne derfor ikke får for lidt i løn, er mindreårige eller lign.
(Du kan læse de nøjagtige krav her: http://www.eco-branding.dk/miljoemaerkning/gots/)
Det lyder rimeligt langhåret – men det er derfor, at du med GOTS-mærket,
ikke behøver at tænke over de forskellige ting, men trygt kan stole på,
at garnet er et ordentligt produkt, som er fremstillet under ordentlige forhold.
Min eneste opfordring til dig som forbruger garn, er, at du tænker over det,
som du pakker dine børn, børnebørn, nabobørn eller dig selv ind i –
for det er vigtigt, især for de små, at det ikke er hormonforstyrrende,
allergifremkaldende, eller på andre måder farligt.
Tænk hvis de skulle døje med en allergi, resten af deres liv,
fordi nogen i deres barndom ikke var viden om,
at det var skadeligt.
Til skeptikerne som postulerer, at “dengang de var børn, kunne man sagtens sådan og sådan….”, så tænk over hvor lidt allergi, sygdom og hvor lav levealder der var dengang.
I dag er alle syge, med en eller anden lidelse, vi lever længere,
men bliver født og vokser op, med mere og mere kemi omkring os.
Så mon ikke det har noget at sige, hvad vi gnubber vores hud op ad,
hvad vi putter indenbords og hvordan vi vælger at leve?
Det tror jeg det har – og jeg kan godt lide at tro, at jeg ikke er den eneste.
Hvor finder jeg så disse garner?
Det gør du lige her:
Emooto.dk – Økologiske og GOTS-certificerede garner
Hobii.dk – Økologiske garner
LiVi.dk – Økologiske garner
Rito.dk – Økologiske garner
Strikkes.dk – Økologiske garner
Woolspire.dk – Økologiske Garner
Nu har de respektive forhandlere, ret meget garn – og det kan være lidt svært at finde det man søger. Men forhandlerne på listens økogarner, kan findes ved at skrive “øko” i deres søgefelt 🙂
Emooto er de eneste der forhandler GOTS garn, det kan ligeledes findes ved at skrive “GOTS” i søgefeltet. Derudover er de også de eneste, der skilter med at de vil fremme bæredygtighed og derfor kun bruger genbrugsemballage for eksempel.
Det synes jeg er ret god stil!
God fornøjelse!
Hvis du vil læse mere om de andre mærker, så kan du gøre det her: https://bevidstforbrug.dk/alle-maerker
Pingback: Samvittighedshuer - Opskrift på hæklet hue - Pennys