Arbejdsløs i 46 dage (del 2)

Efter mit indlæg i går,
kan jeg fornemme at nogle læsere
er lidt i tvivl om mit egentlige budskab.

Jeg ved godt,
at jeg nogle gange kan virke lidt kontant og hård i filten,
men jeg vil gerne forsikre om,
at jeg ikke ser ned på, eller med vilje, træder jer over tæerne.

Derfor, tænker jeg, at jeg lige bruger et par linjer her,
på at forklare min egentlige mening med gårsdagens indlæg,
inden I afskriver mig som et forfærdeligt menneske,
som ikke kan klare mine problemer selv.

Jeg er heldigvis bygget stærk og ressourcefuld,
så jeg kan for det meste godt klare mig selv.
Det er derfor jeg føler at den her workshop som jeg pt. deltager i,
måske ikke er det rigtige for mig, for at jeg kan komme videre.

Det betyder ikke at det ikke er det rigtige for nogle andre –
det betyder ikke at andre er mindre stærke eller mindre ressourcefulde end mig.
Det betyder, at alle mennesker er forskellige, med individuelle behov og ønsker –
(og heldigvis for det! Tænk hvis vi alle var ens!?)

Jeg foreslog, at man indrettede systemet således,
at når man blev ledig, så kom til et møde (som man gør i dag),
men så blev placeret i en kategori,
som passer til de behov, man nu havde.

For eksempel, så tror jeg, at muremester på 45 år,
har et andet behov end mig, som ikke har erfaring eller haft et job indenfor mit felt.
Jeg vil vove den påstand,
med risiko for at blive brændt på bålet,
at hvis man har haft et praktisk arbejde hele sit liv,
og ikke er stærk på computerområdet,
ville have mere gavn af at få kompetencer indenfor det,
fremfor at der sidder en som mig,
som faktisk optager en plads for en anden,
og som ikke har de samme behov.

Det virker som ressourcespild at man kører inklusionsstilen,
og mener at det som ikke alle kan lære,
skal ingen lære.

På mit hold sidder en mand,
som har været leder, mellemleder,
underdirektør osv., i forskellige virksomheder og projektansættelser.
Han har allerede et job på hånden,
men skal med i denne pulje,
fordi han ikke er startet endnu,
og måske først starter om nogle måneder.
Det virker som om,
at det er lidt spild at lære ham,
hvordan man skriver et CV…

Jeg forestiller mig at de gør som de gør,
fordi der er nogen som prøver at undslippe systemet,
og måske enten ikke vil arbejde, eller kan arbejde.
Jeg deltager da også, og prøver at få det bedste ud af det og se positivt på det.
Man kan altid blive bedre.

Det eneste jeg siger,
er at det ville være mere optimalt,
hvis man kørte det mere som en “uddannelse”,
end som en virksomhed.

That’s it!

PS.: Jeg har intet imod ufaglærte, murer, pædagoger, kassedamer, eller hvad du ellers kan komme i tanke om. Der skal være plads til alle, og ingen er bedre eller ringere end andre.
Vi har bare ikke samme behov, fordi vi ikke er ens.

Er du enig - eller oplever du noget andet?