Ih jeg fik vel nok en meget dejlig overraskelse,
da jeg kiggede facebook igår!
Pennys er nået op på 500 likes!
Så jeg tænkte jeg lige ville lave et indlæg og sige
tusind tak til alle jer der har valgt at følge mig på FB.
Og tak til jer der følger min butik, følger mig på twitter,
og bloglovin’.
Tak tak tak 😀
“Nu skal du passe på du ikke takker over” –
sagde den lille stemme i hovedet og var lidt onkelsjov.
Men jeg ER meget beæret over jeres støtte.
Især fordi, selvom jeg gerne ville, så får jeg ikke udgivet så meget,
for tiden. Dels skyldes det at jeg er begyndt at skrive mit speciale –
Jah, endelig er der lys for enden af tunnelen på min 5-årige uddannelse,
og dels fordi at når jeg så endelig har fri, så er der 10000 ting der skal nåes,
nullermænd der skal indfanges, mælk der skal hentes i butikken, venner der skal ses,
og ting der skal hækles, tegnes eller hvad jeg nu ellers kommer på.
Så sent som i morges kom jeg til at tænke på en opskrift,
som jeg rigtig gerne ville hjem og lave til jer –
gratis selvfølgelig –
men jeg glemte den selvfølgelig inden jeg nåede at få den skrevet ned!
Mon ikke jeg kommer i tanke om den igen….
Jeg kan da huske så meget, at jeg selv synes det var smart.
Derudover er der kommet nye sutteklips i butikken,
denne gang med ugler på
(Jeg elsker ugler) –
og der er selvfølgelig fyldt op af de andre igen.
Tjek dem her 🙂