Røveri ved højlys dag

Jeg er, som en del andre danskere husejer.
Det er fedt at være husejer – og det er fedt at have noget som er ens eget.
Men det er ikke billigt – ikke altid i hvert fald,
og slet ikke hvis man har et lån finansieret gennem Totalkredit.
logo

Især ikke nu hvor Totalkredit mener,
at deres kunder skal finansiere der vej ind på aktiemarkedet.

Hvis du ikke har fulgt med i medierne, 
så får du lige sagen opridset her: 

-Totalkredit og Nykredit vil børsnoteres
– Istedet for at skaffe kapital ved en aktieemission,
hæver de bidragssatserne, således at kunderne skal 
betale mere, og nogle kunder endda 300 procent så meget som før.

Derudover er der ingen lovgivning på området,
som beskytter kunderne i denne jungle af gebyrer og regler. 
Ønsker man at skifte til et andet kreditselskab,
skal man betale op til 14.500kr i “straks”gebyrer – 
dertil kommer et gebyr for at indfri lånet “for” tidligt.

Det svarer til at Fakta vil have et nyt stort skilt,
og istedet for at låne pengene,
sætter de mælken op til 18kr literen,
så kunderne betaler for skiltet.
Og or at forhindre at du går i Netto efter mælk,
koster det 100kr at forlade butikken.

Der er startet en underskriftindsamling mod stigende bidragssatser –
find den her

Jeg synes det er, for at sige det på jysk, No’et Fusk!
Min holdning til Nykredit og Totalkredit har indtil nu,
været rimelig neutral – men nu synes den da at flytte sig til den negative side.
Det er jo helt vildt hvad de laver,
som det tydeligt ses på billedet:
Skærmbillede 2016-02-26 kl. 11.10.49

Hos os er det Onsdagshelten som sørger for økonomien –
og han har lavet en geni-streg.
Han har skrevet til vores bank,
at Arbejdernes Landsbank refunderer gebyret (læs det her),
hvis man flytter sine lån til dem, og spurgt hvad vores bank (Spar Nord),
kan tilbyde for at vi ikke flytter til Arbejdernes Landsbank.

Dét i sig selv er ikke specielt,
men vi er nok ikke de eneste der skriver til vores bank omkring problemstillingen.
Det betyder at vores rådgiver, skal gå til sin chef,
og hendes chef, skal gå til hans chef.
Til sidst ender dette issue hos bestyrelsen
(Når de har fået nok henvendelser),
som derfra vil lægge et pres på Totalkredit og Nykredit,
da banken naturligvis ikke vil betale deres kunder for at blive,
i en problemstilleng som er “pålagt” banken,
og som de umiddelbart ikke har indflydelse på.

Hvis du også er træt af det – så foreslår jeg at DU også skriver til din bank!
På den måde kan vi skubbe bankerne i retning af et oprør
mod hævelser af bidragssatserne.

Normalt går jeg ikke op i sladder på bloggen,
men i sådanne sager her,
synes jeg det er svinsk,
hvis det forventes at HELE regningen afleveres hos kunderne,
og ledelsen hos pågældende firmaer ikke selv,
er med til at betale.

Her er det værd at nævne at direktøren selv, Troels Bulow-Olesen,
få måneder inden stigningen, gik til BRF-kredit og lånte penge,
således at han selv slap for stigningerne –
og han er, ifm. EB, ikke den eneste topchef,
som fik den ide.
Du kan læse artiklen her –
selvom EB i min bog ikke er den mest pålidelige kilde…

Min pointe med dette indlæg er,
at få dig til at tage stilling,
og stå sammen med os andre som synes det her er skidt,
og gøre hvad vi kan,
for at råbe regeringen, kreditinstitutterne og hinanden op,
så vi kan få ændret spillereglerne,
til alle kan være med!

Comments are closed.