Her de sidste dage er jeg blevet bombarderet på facebook,
med opslag, fra folk som hænger den ene dagligvare butik ud,
efter den anden.
Det er alt lige fra kiwier i Føtex, som ikke smager godt,
økologiske klementiner med larver i,
til kylling med pap i og skinkestrimler som har en forkert farve.
Hold nu op!
Føtex smager ikke på hver enkel kiwi!
Økologiske klementiner bliver ikke alle tjekket –
og bliver heller ikke behandlet mod skadedyr –
så selvfølgelig kan du risikere der er dyr i!
Det er det samme hvis du køber økologisk mel eller gryn –
der kan være larver i – sådan er det når man køber økologi!
Med hensyn til færdigretter med papstykker,
så er det jo ikke butikkens skyld.
De tjekker jo ikke hver enkel pakke,
det er der nogle andre som har ansvar for –
producenten for eksempel.
Så hvorfor er det, at du ikke går ned i Rema,
viser hvad der var i din mad,
så de kan forhindre at andre køber en pakke med samme indhold?
Hvad hjælper det bare at brokke sig på internettet,
og boykotte butikken?
Det samme med grå skinkestrimler –
tjek datoen og hvis pakken ikke er overskredet sidste holdbarhedsdato,
så er det skuda ikke butikkens ansvar,
at det har en anden farve – ikke hvis alle pakkerne har den farve.
Så er det producenten du skal have fat i –
så hjælper det – igen – ikke at klage til butikken og boykotte den,
og tude på nettet.
Så stop dog og tag lidt ansvar selv.
Hvor svært kan det være?
Vend pakken om, se hvem der har lavet det, og ring/skriv til dem!
Iøvrigt så bürde du lige læse hvad de der ting i “pizzatopping”-kategorien indeholder –
så er det altså både billigere og sundere at købe en pakke pålæg til at lægge på pizzaen.
Generelt synes jeg vi mangler nogle gode historier på nettet –
nogle situationer hvor folk tager ansvar,
og sørger for at der kommer styr på sagerne,
istedet for at vræle på facebook, ekstra bladet eller lignende sider –
og forsøge at få andre til at vræle med.
Tænk dig om.
Hvor svært kan det være?
