Opskrifterne
– til hækling vel at mærke –
kan sommetider være lidt kryptiske at læse.
Så her er en hurtig guide til hvordan det nu lige er man læser dem.
Jeg har taget udgangspunkt i hæklede strømper.
Normalt er der en oversigt først,
over de forkortelser man bruger –
nogle af dem kan nemlig godt hedde noget forskelligt,
men betyde det samme.
Derudover plejer forfatteren at fortælle hvilket garn de har brugt,
og hvilken størrelse nål der bruges.
(Hvis du har glemt hvad de forskellige ting er, kan du finde det her)
De fede tal henviser til den række man er igang med.
Du kan tælle (eller bruge maskemarkør),
igennem værket.
Den første række er starten, og her skal du bruge 25 luftmasker.
Herefter begynder instruktionerne at være lidt sværere,
hvis man ikke har læst en opskrift før.
Forkortelserne kan du refere med længere oppe.
Tag det trin for trin. Parantesen i enden af hver række,
fortæller hvor mange masker du har gennem denne række.
Dette betyder at række 3 og frem til 32, skal gentages.
Her er maskemarkøren praktisk –
Du kan også tage et stykke snor og lægge på tværs, og hækle henover,
hvis du ikke lige har en markør.
Hvis du nu skal gentage en handling,
kan du også risikere at støde på den her:
3. *2fm, 2 fm udt* x3 (12)
Det betyder; 3. række,
lav 2 fm, lav 2 fm i næste maske (udtagning),
dette gøres i alt 3 gange og ender med 12 masker i rækken.
Nogle gange skriver forfatteren også:
3. 2fm, 2 fm i næste m, gentages yderligere 2 gange (12)
Det betyder det samme,
men her skal du være opmærksom på,
at man gør det een gang, og gentager to gange,
altså i alt 3 gange.
(den er jeg faldet i et par gange)
Sommetider kan man skulle gøre noget EFTER gentagelsen:
3.*2fm, 2fm udt*x3, 4fm indt (16)
Her skal du være opmærksom på de ting du skal gøre efter gentagelsen.
Altså, 2fm, 2fm i næste m, gentag 2 gange mere, tag ind 4 gange.
Nogle linjer kan også virke lidt overvældende –
men det kan blive mere overskueligt,
hvis man bare tager det bid for bid.
God fornøjelse