Eftersom jeg kan se at der er mange
der læser min anmeldelse af Ducks & Friends,
og Onsdagshelten og jeg har for vane at spise ud ca. en gang om måneden,
så tænkte jeg da, at jeg ville fortælle lidt om de steder vi kommer 🙂
Sidste sted vi var ude, var restaurant Sanya i Aalborg.
Til at starte med, bookede jeg et bord på deres hjemmeside.
Dagen var lørdag, og jeg jer sådan en som ikke orker at ringe til folk.
Jeg synes det er meget rarere at kunne booke online.
Nå, men jeg fik bevæget mig ind på deres hjemmeside,
og fandt med lettelse ud af, at man kunne booke online.
Så det gjorde jeg.
Der kom ingen bekræftelse.
Så jeg ventede, og ventede.
intet.
Jeg greb knoglen og ringede til dem.
Fik fat i en sød pige, som ikke kunne forstå bestillingen ikke var gået igennem,
men som så spurgte til mit navn og nummer,
samt hvor mange vi kom.
Hun glemte helt at spørge hvornår vi ville komme,
så det endte med at blive sådan noget;
“Farv…. HOV! hvornår kommer i?”
Men jeg fik altså bestilt det her bord, til om aftenen kl 18:30.
Vi ankommer 18:25, til restauranten.
Mens vi står og venter på en tjener,
finder vi ud af, at indgangen, hvor køen danner sig,
er placeret lige der, hvor folk pendler frem og tilbage mellem deres bord og buffeten…
Vi hoppe lidt frem og tilbage, for ikke at står for meget i vejen.
Endelig, efter den ene tjener har afvist et par stykker,
bliver det vores tur.
Hun spørger til mit navn, og så spørger hun til mit efternavn,
for der er åbenbart to med mit navn.
Jeg har ikke opgivet mit efternavn,
så hun fortsætter med at nævne mit telefonnummer.
Hun hapser to menukort, og siger “følg med”,
(Meget lavt i øvrigt).
Vi følger efter hende hele vejen ned i den anden ende af restauranten –
modsat buffeten iøvrigt,
og jeg når lige at tænke at det bliver da lidt nederen det her.
Vi ender et sted, hvor vi ikke kan komme videre,
hun vender sig og ser ret fortørnet ud.
Der er åbenbart nogen som sidder ved vores bord.
Åh åh – Restauranten er fyldt,
og hvis de har byttet om på noget,
så vælter korthuset.
Nå men vi får, efter ca. 10 minutters venten i slipstrømmen af buffetgæster,
et bord, som jeg tror var beregnet til tre (Spændende hvor de så skal sidde).
Vi påbegynder den lange rejse til buffeten…
Vi sad ved bordet til højre i billedet,
og buffeten er helt nede i den anden ende.
Buffeten er ok, hvis man er til standard kinesisk buffet med sushi.
25% er friturestegt, 25% er salat og mongolian,
30% er kød og grøntsager i fed sauce og de sidste 20% er sushi.
Af de “gode” ting, såsom sushi og nogle af de friturestegte retter,
var konsekvent tømt.
Og der gik LANG tid før de blev fyldt igen.
Den inkluderede dessert, var frugtsalat,
som allerede var blandet,
(Det kom sikkert fra en spand).
Som i øvrigt også var tømt.
Alt i alt, så var det eneste der var noget ved,
kaffemaskinen, som kunne lave latte,
når ikke den også var i stykker,
og at de havde ministør i deres akvarier.
Hvis du er til kinesisk buffet, med friturestegte ting og sushi,
så ville jeg nok vælge et andet sted –
om ikke andet til at starte med, så længe de ikke er nyåbnede og ustrukturerede.
Prisen og lokationen er nok det eneste der taler for,
men omvendt, så ville jeg nok vælge Thai Garden i Vingårdsgade.
Hvis du ikke har så høje standarder,
så er det et fint bud –
hvis du er til en god oplevelse,
så smut i vingårdsgade eller Ducks i skalborg.