Lav selv karklude, vatrondeller og ammeindlæg

 

Karklude, vatrondeller, ammeindlæg og vaskeklude
– lav dem selv 🙂

Udover det er skægt, så er det også både gavnligt for din pengepung og i sidste ende for miljøet.

Derfor giver det rigtig god mening, at lave det selv.

Typisk er engangsklude, -vatrondeller, og -ammeindlæg nemlig lavet af plast,
og da der er forskellige former for menneskelig affald (som det så pænt hedder),
så må det ikke sorteres under plast, men skal i dagrenovation.
Her vil det typisk blive brændt på anlæg, eller solgt til udlandet.

Desuden er det både hyggeligt og giver frie hænder i forhold til både materiale og farvevalg.




Om du vælger bomuld, akryl, uld eller en blanding, er op til dig.
Det kommer an på hvad du foretrækker af materialer –
dog ville jeg nok ikke vælge ren uld, da det ikke kan kogevaskes.
Jeg vil personligt foreslå økologisk eller gots-certificeret bomuld,
men brug det som du arbejder bedst med og som føles bedst.
Hvis du ikke gør det, ender det med du ikke bruger det, og så er du jo lige vidt.

Hvis du lige står og mangler blødt bomuld – så se her om ikke en forhandler har udsalg

Karklude og vaskeklude

Hjemmelavede karklude og vaskeklude kan både strikkes og hækles.
Der er ikke nogle deciderede regler for størrelse,
men de fleste opskrifter giver en klud, på ca. 30x30cm.
Alle mønstre kan bruges, så det er kun fantasien der sætter grænser!

Jeg synes personligt at karklude sagtens kan laves i 8/8 bomuld, så de bliver lidt grovere,
mens vaskeklude kan nøjes med at laves i 4/8, så de bliver bløde.
Vi bruger et par vaskeklude i løbet af dagen, når for eksempel bassevakken skal have mad. Det er altså nemmere lige at tørre mulen med en fugtig, blød klud, end at rense øjnene og næsen på knægten efterfølgende
(ja, han har en fest når han spiser).
Find for eksempel opskrifter på kurvefletmønster og stjernemønster her:

Vatrondeller og Ammeindlæg

Når du nu skal bruge noget på huden, muligvis med andre ting på
(rensetonic, makeup fjerner mm.), så foreslår jeg økologisk bomuld.
Uanset hvad, synes jeg du skal vaske tingene før brug.
Afhængig af hvor garnet kommer fra, er det ikke til at vide,
hvad der er i/på, og har man virkelig lyst til at gnide det rundt i ansigtet?
Eller overføre det til babys mund?

Ellers er det virkelig nemt at lave – ligesom med de andre ting –
og det er rigtig gode og betænksomme gaver 🙂
De to ting ligner meget hinanden, og du kan finde opskrifter her:

Til sidst

er der bare at sige god fornøjelse!

GemGem

GemGem

GemGem

Comments are closed.