Til min svigerfar,
har jeg i år hæklet en lækker uldhue.
Han er lidt tynd på toppen,
og den hue han allerede har,
dækker ikke ørene.
Når han ikke bruger huen, går han med kasket –
og jeg ved han arbejder meget udenfor,
så jeg tænkte denne gave ville være helt perfekt.
Normalt er det onsdagshelten, som sørger for gaverne til sin side,
men jeg fandt denne fine opskrift (gratis på Ravelry),
og tænkte at det ville lige passe ham.
Huen er hæklet i blød uld, så den ikke klør,
og så har jeg lavet en fin kvast –
så det er blevet tophue.
(Jeg kan roligt skrive det her, for han læser ikke min blog)
Opskriften, har jeg oversat til dansk,
– og den får du her:
Brug en nål der passer til garnet –
mangler du lækkert garn, kan du finde det her:
www.rito.dk
(Jeg kan anbefale deres Nepal-garn)
Mangler du en hæklenål,
kan du finde nogle her:
Butikken
Forkortelser:
km: Kædemaske
fm: Fastmaske
lm: Luftmaske
Bml: Bagerste maskeled
Hstgm: Halvstangmaske
Hæklet hue m. ribmønster
Start med at lave lm i den længde du ønsker,
huen laves nemlig på langs.
Svigerfars hue er 35cm lang, for så er der nemlig til en kant.
Det er forskelligt om huen skal have en foldet kant,
om det er til et barn eller en voksen.
1.række : Lm i huens ønskede længde
2. række : vend, lav 2 lm, lav derefter hstgm i bml, fra 1. maske i rækken
og fortsæt til der er 5 lm tilbage i kæden. Lav fm i bml i 4 masker, en km i sidste.
3.række : Vend, km i første maske, 4 fm i bml, hstgm hele vejen til enden.
*Forsæt med række 2 og 3 skiftevis, indtil huen har den ønskede bredde*
Længde:
Voksne 50-55cm
(afhængig af om de har store eller små hoveder)
Børn 45 cm
(Igen afhængig af alder og hovedstørrelse)
Til sidst laver du km igennem de to kanter,
så huen formes som et rør.
Tag 4 fingre og pres sammen foroven,
så toppen presses sammen i et kryds.
Brug km til at hæfte toppen i krydsformen,
(Sørg for at vrangen vender ud).
Vend vrangen ind – så er din hue færdig.
Sæt evt en kvast eller lign. på.