Liste over Babypakker

Jeg er gået helt mamaamok,
mønstre til babytøj, babylegetøj, udstyr, og naturligvis babypakkerne.
Og jeeez – det er jo en jungle at finde rundt i!
Altså, det er nemt no at få ting til din baby –
det er straks værre at finde ud af, hvad du så skriver dig op til af tilbud, klubber osv. –
(jeg har dog ikke fundet nogen, som krævede den førstefødte -endnu).

Jeg har her samlet en liste med links –
og kort ridset op, hvad der kræves.
Personligt har jeg valgt dem fra daglivarebutikkerne,
og fravalgt dem fra feks Babysam – men det er jo en smagssag.
Jeg foreslår at du ikke bruger din arbejdsmail til registreringerne,
for det er MANGE ting, som du siger ja til at modtage –
og så er det måske federe med en mail, som er mere velegnet til spam 😉

Fakta Babypakken
———————-

Du finder den her: fakta.dk/varer/365/minirisk/babykuffert/
Som linket antyder, er det Minirisk produkter, noget legetøj og lidt forskelligt.
Det eneste du accepterer er, at Fakta må sende dig nyheder og tilbud.
Du får et værdibevis på din mobil, så det kræver du har en smartphone
og man SKAL ikke være medlem af Coop.
(Det er også muligt at købe pakken i din lokale Fakta)

Superbrugsens Babypakke
——————————–

Du finder den her: Superbrugsen.dk/baby/
Her er det produkter fra Änglamark, både til mor og barn (se hele listen på siden).
Også her får du et værdibevis på din smartphone, som du skal fremvise sammen med dit coopkort, i butikken.
Her er det dog et krav, at du er medlem af Coop, for at kunne få den gratis –
igen tilmelder du dig nyhedbreve osv., fra Superbrugsen.

Rema1000
—————

Findes her : rema1000.dk/sortiment/babystartpakke/
Pakken har en værdi på ca 80kr, og du kan hente den i din lokale Rema1000,
her er det også kun nyhedsbrevet som, du skriver dig op til.
Her får du en kvittering på mail, som fortæller dig hvordan du får pakken.

Føtex
———

Tilmeld dig her: foetex.dk/for-de-smaa/vaerd-at-vide-som-foraeldre/om-foetex-for-de-smaa/c/om-foetex-for-de-smaa
og huske at sætte flueben i Gravid?-kassen (hvis du altså er gravid).
Hvis du er gravid, får du udover en velkomstgave, også en babykasse,
når du tilmelder dig “føtex for de små” (Nyhedsbreve, tilbud og tips på mail).

Lidl
——

Den kan du få her: www.lidl.dk/da/lidls-babystartpakke.htm
og ved at tilmelde dig deres nyhedsbrev og tilbud,
kan du hente den i din lokale Lidl.
Her skal du være opmærksom på, at den kvittering du får på mail,
skal medbringes i butikken OG den skal hentes indenfor tre uger.

Nestlé
———-

Tilmeld dig her: nestlebornemad.dk/min-nestle-club/hvad-du-faar-med-min-nestle-club/
og få tilbud, tips osv. på mail.
Du får en velkomstgave med babymad og små gaver.
Derudover kan du samle point og bruge dem i deres pointshop.

Babysam’s babybox
————————-

Du kan bestille den her : www.babybox.dk
Den indeholder forskellige ting, som du kan læse om på siden.
Oveni får du en gratis blespand.
Men nu bliver det så til gengæld kringlet –
du tilmelder dig Babysams nyhedsbreve, og siger ja til at deres samarbejdspartnere også må sende dig tilbud og nyheder, både på mail og mobil.
Derudover meldes du ind i Liberoklubben og Gyldendals børnebogklub.
Bemærk at Gyldendals børnebogklub også har babypakke,
så det er muligvis en god ide at melde sig ind der først,
så du stadig kan få fre begge steder (hvis du vil).
Jeg har valgt denne fra, fordi jeg ikke bryder mig om, at de kan melde mig til alt muligt.
Denne kan bestilles 3mdr før og 3mdr efter termin.




Sikkerhedsboks fra Ulykkesfonden
—————————————–

Kan du finde her: borneulykkesfonden.dk/kampagner/sikkerhedsboksen/bestil-sikkerhedsboksen/
Og her skal du ikke tilmelde dig alt muligt.
Du kan dog først bestille den når baby er 6mdr og vil modtage et værdibevis inden baby er 9mdr. Boksen kan hentes i din lokale Babysam.

Gyldendals Børnebogklub
——————————

Her er babypakken:www.gyldendals-boernebogklub.dk/webapp/
Du kan vælge mellem forskellige pakker, og slippe med at betale fragten på 39kr.
Bemærk dog, at du skal købe tre bøger, førhen du kan opsige dit medlemsskab igen,
og at de sender dig forskellige tilbud og medlemsblade.
Husk også at afmelde dig fra Månedens bog – hvis du ikke vil have den altså.

Club Matas Babypakke
—————————-

Meld dig ind i Club Matas Mamma her: www.clubmatas.dk/web/faces/public/exo/omclubmatasbaby
Du skal enten melde dig ind i club matas samtidig – eller være medlem i forvejen.
Du siger ja tak til mails mv. med tilbud til dit barn og dig.
Efter et stykke tid, får du en mail med et værdibevis til babyboks og en velkomstgave, som kan hentes i din lokale Matas.

Liberoklubben
——————

Meld dig ind her: www.libero.dk/registrering/registrering/
inden dit barn er 1mdr, og få en gratis prøvepakke som kan hentes i Bilka, Føtex, A-Z.
Du får et værdibevis på mobilen, så du skal bruge en smartphone.
Igen får du nyhedsbreve, tilbud og adgang til forældreforums mv.

Apoteket
————-

Muligvis har dit lokale apotek en babypakke, eller nogle prøveprodukter,
hvis du snart skal have en baby.
Spørg ved skranken 🙂

Comments are closed.