Lidt om forlist venskab

Facebook minder mig hver dag (næsten),
om mine minder fra denne dag,
fra flere år siden
(Jeg har åbenbart været ret aktiv på fjæsen i mine yngre dage).

De sidste par gange, har handlet om min (tidligere) bedste veninde i hele verden!
Vi har kendt hinanden siden vi var 12-13 år gamle,
og hængt sammen indtil for tre-fire år siden,
Lige fra den dag vi mødtes klikkede vi.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 15.39.53

Jeg savner hende tit –
eller det vil sige, jeg savner vores venskab og det vi havde sammen.
Jeg savner at snakke med hende, se film og spise slik, shoppe og hygge, grine og have det sjovt og se linie 3 – hvor er de to andre?
Jeg er ikke en person som omgiver mig med mange mennesker hele tiden,
hvilket også betyder at jeg har en håndfuld nære venner,
og en del bekendtskaber.
Pladsen som bedste veninde, ligger øde hen,
forladt, da hun besluttede at vi ikke længere skulle være veninder længere.
Altså – det skete jo ikke bare uden videre – der er en forhistorie til
(som jeg ikke vil komme ind på).
Skærmbillede 2016-02-19 kl. 15.34.55

Vi bevæger os (heldigvis) i de samme kredse,
så jeg ved hun har det godt og har fået et par unger,
som hun lever godt sammen med i huset hun har købt med sin kæreste.
Jeg glæder mig på hendes vegne,
men kan også mærke det stikker lidt at hun, geografisk, er så tæt på,
men i min verden ikke er længere.
Jeg har forsøgt at begrave vores venskab mange gange siden,
men det bliver ved med at hjemsøge mig,
når jeg for eksempel falder over et billede, minde eller facebook liiiiige fortæller mig hvad jeg lavede for 5+ år siden.
Skærmbillede 2016-02-19 kl. 15.38.44Skærmbillede 2016-02-19 kl. 15.40.16Skærmbillede 2016-02-19 kl. 15.36.02

Jeg ved ikke hvad man gør ved sådan nogle pludselige anfald af sentimentalitet,
om såret nogensinde heler, eller hvorfor jeg pludselig bliver så poetisk når jeg tænker tilbage.
Een ting er sikker!
Jeg ærgrer mig gul og blå over vores veje skiltes –
at vi tillod os hver især at vokse mens vi var væk fra hinanden,
og at jeg ikke holdte bedre fast, da jeg fornemmede at hun var på vej væk.
Skærmbillede 2016-02-19 kl. 15.26.17Skærmbillede 2016-02-19 kl. 15.43.25
Af naturlige årsager, har jeg været nødsaget til at finde billeder,
som betyder noget for mig, men måske ikke giver mening for jer andre 😉

Hvis du skulle læse med, så vid at du er meget savnet og elsket!

Comments are closed.