Kattene

Hvis du ikke allerede har gættet det,
så er jeg den lykkelige ejer af to smukke katte.

Den ældste, Mitti, er et arvestykke fra min stedfar,
10 år gammel og udmærker sig i at tro hun er en hund.
mitti
Jeg overtog hende da min mor flyttede et sted hen,
hvor man ikke måtte have kat –
det måtte jeg heller ikke men det skulle nu ikke afholde mig fra at beholde hende.
Det må være en af de eneste fordele ved at have en privat udlejer,
han sagde ikke så meget til det og jeg nævnte ikke min manglende varmeopgørelse.
Sådan er jeg så flink.
Hun er husets dronning, snakker hele tiden og er enormt krævende.
Som i: MEGET krævende.
Hun vil for eksempel ikke gå i sin bakke, hvis der ikke er hvidt grus –
jeg begik den fejl at skifte med brunt fra kiwi (fordi den ligger tættere på) –
BIG mistake.
Hun vil heller ikke spise andet end foder fra Maxi Zoo
hvilket også er meget godt, for det er både godt (siger dyrlægen)
og ovenikøbet det billigste på markedet.
De har sådan nogle portionsposer
Skærmbillede 2014-09-26 kl. 11.09.25
hvor en pose passer med een dag – så det er ret billigt i kattemad.
(Ja ja – så kan man købe dåser, men hun er vild med de andre.)

Min anden lille prinsesse er Nano –
hun er nyeste skud på stammen og kan prale med en alder på 19 uger
nano

Hun er lidt svær at få til at stå stille –
især når der er en snor på kameraet.
Til gengæld så æder hun alt – og jeg mener ALT.
Hendes egen mad, Mittis mad, edderkopper, vindruer, ting på gulvet,
nullermænd, blade, fluer, og sikkert mere hvis hun fik lov.
(Jeg er lidt striks med at de ikke får menneskemad).
mittinano

Mitti er ikke så stor – hun er en rottekat – ikke fordi hun er lille,
men fordi hun er den slags man i gamle dage brugte til at fange rotter med.
Hendes pels er kort, hun er adræt, intelligent og hurtig og har ikke det karakteristiske hjerteformede ansigt.
Til gengæld har hun skarpe tænder, klør og gule øjne (som noglegange er grønne).
Hun er så fin en kat og så utrolig kælen.

Nano er kvart skovkat og har allerede fået hjerteformet ansigt, fræk som en slagterhund og har endnu ikke lært de basale ting; komme når man kalder, ikke kratte i sofaen, ikke gå på køkkenbordet osv.
Hun vejer ca 1600g og når man har kurs mod køkkenet, kan man høre en masse små poter, tordne henover gulvet lige bag ved (Godt hun ikke er en pony).
Hun er lidt en mundfuld endnu – og får mig faktisk til at overveje hvorvidt jeg skal have børn, når jeg synes en killing er hårdt arbejde.

Jeg overvejede om jeg skulle begynde at hækle nogle små mus,
og så putte noget ind i, inden de lukkes sammen.
Det kunne være bolde, bjælder eller hvad der nu lige falder mig ind,
men jeg overvejede også Baldrian. Urten.
De er helt fjollede med ting der lugter af den,
så det kunne være en mulighed.
I hvert fald, så kender du nu lidt af min familie,
og så ved du hvem det er, når jeg siger Nano har spist min oplader/sko/taske/papirer osv 🙂

Follow my blog with Bloglovin

 

Comments are closed.