Hæklet Djævlehue

Ih – Krea har fået en sød lille prins.
Så jeg tænkte jeg ville hækle en djævlehue, var i en butik og købte en opskrift. På opskriften var der symboler af en hæklenål og et par strikkepinde, hvorfor jeg troede det også var en hækleopskrift.
Snydt!
Det er en strikkeopskrift.
Eftersom jeg er bedre til at hækle, end jeg er til st strikke, har jeg således lavet en hækleopskrift på djævlehuen, og den vil jeg dele med dig!

Da jeg kun har prøvet 0-3mdr, beklager jeg på forhånd hvis de andre størrelser ikke passer helt – men jeg kommer nok til at prøve dem senere –
hvor jeg naturligvis retter dem til, hvis det er nødvendigt.

Mangler du garn til huen?

Hæklet Djævlehue

Jeg har brugt hæklenål nr.2 til meget blødt babygarn,
tror du skal bruge 2,5/3 til bomuld 8/4.

Størrelse: 0-3/4mdr, (3/4-6mdr)6-12mdr

Forkortelser:
lm = Luftmasker
fm = Fastmasker
fm sm = 2 fastmasker hækles sammen
fm udt. = hækl 2 fastmasker i en maske

Start med 33 (39) 43 lm, vend med 1lm og vend
1. række: 33 (39) 43 fm, 1lm og vend
2.række: 1fm, fm sm, fm indtil to fm tilbage, fm udt. i 2.sidste fm, fm i sidste, lm og vend
3. række : 33 (39) 43 fm, 1lm og vend
4.række: 1fm, fm sm, fm indtil to fm tilbage, fm udt. i 2.sidste fm, fm i sidste, lm og vend
5. række: 33 (39) 43 fm, 1lm og vend
6.række: 1fm, fm sm, fm indtil to fm tilbage, fm udt. i 2.sidste fm, fm i sidste, lm og vend
7. række : 33 (39) 43 fm, 1lm og vend
8.række: 1fm, fm sm, fm indtil to fm tilbage, fm udt. i 2.sidste fm, fm i sidste, lm og vend
** Fortsæt skiftevis indtil du når til, og afslutter, 18. række.

2015-01-22 15.23.14

Nu skal værket til at pege den anden vej, så nu gør vi det omvendt de næste 18 rækker.



19 række : 33 (39) 43 fm, 1lm og vend
20. række: 1 fm, fm udt i næste m, fm indtil der er tre masker tilbage, fm sm 2. og 3. sidste masker, 1 fm, 1lm og vend.
21. række: 33 (39) 43 fm, 1lm og vend
22. række: 1 fm, fm udt i næste m, fm indtil der er tre masker tilbage, fm sm 2. og 3. sidste masker, 1 fm, 1lm og vend.
**Fortsæt skiftevis igen, indtil du når til og afslutter 36. række.
2015-01-22 16.40.02

Så gør vi omvendt igen:
37. række: 33 (39) 43 fm, 1lm og vend
38. række: 1fm, fm sm, fm indtil to fm tilbage, fm udt. i 2.sidste fm, fm i sidste, lm og vend.
** Gentag igen skiftevis disse to rækker, indtil du når til og afslutter 48.række.

49. række : 33 (39) 43 fm, 1lm og vend
50. række:  1 fm, fm udt i næste m, fm indtil der er tre masker tilbage, fm sm 2. og 3. sidste masker, 1 fm, 1lm og vend.
** Fortsæt skiftevis igen, indtil du når og afslutter 60.række.

Det er helt med vilje, at denne spids er mindre end den anden, da denne udgør midten –
altså den der sidder i panden på barnet.
Nu skal vi lave den anden øreflapspids.

61. række: 33 (39) 43 fm, 1lm og vend
62.række: 1fm, fm sm, fm indtil to fm tilbage, fm udt. i 2.sidste fm, fm i sidste, lm og vend
Fortsæt skiftevis til du kommer til og afslutter Række 78.




Sidste “stykke”:
79.række: 
33 (39) 43 fm, 1lm og vend
80. række:  1 fm, fm udt i næste m, fm indtil der er tre masker tilbage, fm sm 2. og 3. sidste masker, 1 fm, 1lm og vend
Fortsæt skiftevis indtil du når til og afslutter 96. række.
2015-01-23 11.41.37

Nu skal huen monteres (altså samles).
2015-01-23 11.41.37
De røde dele syes sammen, ligeledes med de blå, grønne og pink.
Det er nemmest hvis du først samler de to “ender” (røde) –
altså syer række 0 sammen med række 96.
2015-01-23 11.53.56
Nu skal toppen syes sammen, og det gør du således:
2015-01-23 12.00.10
Og så ender du med noget der ser sådan ud:
2015-01-23 12.12.41

Nu mangler vi bare bindebåndende 🙂
Jeg har hæklet en grøn kant hele vejen rundt – bare fm i hullerne.
Bindebåndet skal sidde i spidserne ved ørerne og laves ved at du tager to stykker snor,
begge stykkerne skal være ca to meter lange.
2015-01-23 12.32.18
Fold den ene snor på midten, træk den igennem den ene ørespids,
og hækl lm indtil der ikke er mere snor.
2015-01-23 12.32.54
Det samme gør du i den anden side.
Sådan – så er du færdig med din djævlehue!
2015-01-23 12.42.49

Opskriften er min, men du må hjertens gerne hækle og sælge alle de huer du har lyst til 😉

 

 

GemGem

GemGem

49 Comments:

  1. Jeg forstår ikke, hvordan jeg, når jeg skal lave snoren, kan hækle en række af fastmasker ud i ingenting? Skal det bare være luftmasker?

    • Ja 🙂
      Undskyld, det er ikke formuleret så godt.
      Du kan lave en snoren af luftmasker, og derefter forstærke den med feks fastmasker 🙂

  2. Elise Mortensen

    Spørger nok dumt, men troede at der hvor de grønne streger er var midt foran på huen. Huen går jo ned i panden og syningen ved de røde streger (første og sidste række) skal vel være midt bag?

    • De grønne streger viser hvor den skal syes sammen – ligeledes gør de røde.
      Det er lidt svært at vise på billedet, men når de er syet sammen som stregerne viser, giver det mere mening, og så er det nemmere at se den tak der går ned i panden 🙂

    • Jeg er enig Elise, Jeg har syet huen sammen i den modsatte ende for ellers har du ikke spidsen med foran i panden ?
      Penny det er ellers en nem og lækker opskrift du har, men tror du ikke det er en fejl at den skal syes sammen som vist ? Jeg prøvede og endte ikke med samme resultat som dit færdige billed ?

  3. Kan du ikke tage et billede med huen på et hovede? Det er meget svært at se det færdige resultat 🙂

    • Ikke lige umiddelbart – Jeg har ikke selv sådan en sød størrelse, og ham jeg lavede huen til i sin tid kan ikke længere passe den 🙂

  4. Min hue bliver meget spids, i toppen hvor den syes sammen, så den får 3 takker som en slags gøjlerhat 🙂 hvad gør jeg forkert??

    • Det gør mine også, men det er ikke så tydeligt når den kommer på hovedet, synes jeg 🙂 Jeg havde tænkt på at videreudvikle opskriften lidt, så man slap for lidt for spidserne, men har bare ikke haft tiden (eller testkaninen) endnu.
      Jeg tror, hvis man helt vil slippe for spidser, at man så er nødt til at strikke den.

  5. Hvor mange nøgler har du ca. Brugt?

  6. Jeg kan ikke finde ud af at læse opskrifter, kunne være fedt at se dig lave den i en video 😀

  7. Jeg har netop hæklet stykket (endnu ikke syet sammen) men det er kun 28 cm langt – det er da ikke nok til en nyfødts hovedomkreds som gennemsnitligt er på ca 35 cm? Jeg har hæklet i drops baby merino på nål 2.5 og synes ikke jeg hækler specielt stramt. Overvejer at pille op og lave størrelsen større men eftersom der også kun er 96 rækker i de andre størrelser bliver huen vel blot “højere” og ikke større i omkreds?

    Jeg er ny hækler så hvis jeg har misforstået noget (= alt) så bær over med mig 🙂

  8. Hej.
    Jeg er nybegynder til det her med at hækle, men vil gerne prøve med denne her søde hue.

    Jeg er snart færdig med de første 18. Rækker, så skriver du at nu skal jeg gøre det hele igen, bare omvendt.
    Hvad vil det sige?

  9. Pingback: Advents Give-away! Vind Gavekort til Garn - Pennys

  10. Så skulle jeg forsøge mig med denne opskrift og er stadig nybegynder, så ved ikke om jeg misforstår noget. I hvert fald gik det allerede galt i 2. række med “1fm, fm sm, fm”, for jeg endte ikke med 33 m., da jeg ved færdig 🙁

    Kan det forklares anderledes?? 🙂

    • Hej Betina 🙂

      Du skal hækle 1 fastmaske, så skal du hækle de næste to masker sammen til een fastmaske, og næsten til sidst skal du lave to fastmasker i een maske, således du får det rigtige antal 🙂

      • Jeg går bare lige ud efter en kop kaffe mere, kan jeg se 😛 Jeg gentog jo af en eller anden grund indtagningen, og så skal det jo ende galt. Må prøve igen, når jeg er mere vågen. Tak for det hurtige svar 😀

  11. Hvad er omkreds målene på huerne??

    • Ca.36cm, hvis jeg måler en af mine, hæklet i bomuld. Men jeg tror det kan variere lidt afhængig af materiale og om du hækler stramt. 🙂

  12. Hej super nem og lækker hue til babyer/børn. ?
    Jeg ville lige høre, må jeg sælge denne hue når jeg har hæklet den ? Kan ikke helt finde ud af regler omkring dette ?

    • Reglerne er sådan, at man skal spørge indehaveren af opskriften 🙂 Så du gør det rigtigt, og du må gerne sælge dem for min skyld. Det eneste du ikke må er, at sælge opskriften eller videregive opskriften som din egen 🙂

  13. Har du tilladelse til at dele opskriften? Hvor har du angivet hæklefastheden? Kan ikke lige se den.

    • Jeg har selv lavet opskriften og der er ikke lavet en hæklefasthed for det ved jeg ikke hvordan man gør 🙂

    • Sys Fredens har udgivet et hæfte med en hue så godt som magen til. Her kan du få div. oplysninger ifm opskriften, fx hæklefastheden ??

  14. Hvad med til 2år ville gerne lave en til begge mine piger nemlig

  15. Hej.
    Nu har jeg prøvet at hækle en i str. 3-4/6 måneder. Jeg synes dog ikke helt at resultatet er større i omkreds end størrelsen mindre, da jeg jo kun laver huen længere i opslåede lm, fremfor bredere.
    Burde huen ikke også blive udvidet i breden fremfor kun i længden?

  16. Pingback: Huer – Hækleprojekter

  17. Hej (:
    Jeg kan ikke lige gennemskue hvad det er jeg skal gentage når der står

    ** Fortsæt skiftevis indtil du når til, og afslutter, 18. række.

    Der er flere gange man skal dette, men hvad er det jeg skal gentage?

    • Hej 🙂

      Det du skal gentage, er det der står mellem “**” de to stjerner. Altså **Gentagelsen**
      Det bliver skrevet på den måde, istedet for at skrive gentagelsen 18 gange.
      Jeg håber det gav mening 🙂

      • Fandt faktisk selv ud af det, da jeg kiggede på opskriften igen med friske øjne 🙂 havde ikke lige set at rækkerne var ens, men tak for hjælpen alligevel 🙂

  18. Pingback: Hæklet djævlehue med kvast som er super nem at lave

  19. Nu har jeg snart hæklet alle rækker i str nyfødt, men syntes stykket er meget langt? Og det undre mig at str ikke ændres i længden men kun i højden?

  20. Louise Christensen

    Hejsa, jeg synes jeg følger opskriften til punkt og prikke men mine stykker bliver ikke skrå som vidst på billedet, jeg husker at vende med en luftmaske hver gang, hvad søren går der mon galt ?

    • Godt spørgsmål – jeg tænker jeg lige lader den stå, hvis der nu er en anden som har svaret, så vil de måske dele 🙂

      • Louise Christensen

        Hej igen, jeg fandt ud af det… havde læst opskriften forkert 😉 Hi hi

  21. Sidder og skal lave det sidste stykke
    Kan de passe der skal laves 2 rækker uden ind og udtagning?
    Række 78 skal der efter min regning ingen ind og udtagning laves, men det skal der aå heller ikke i 79?

  22. hej ? jeg tror jeg er fatsvag, men hvis man hækler 2. række med fm sm, så reducere man jo maske antallet? jeg kan i hvertfald ikke laver mere end ca 30 masker i række 3. (hækler efter 39 masker) hvad gør jeg forkert?

  23. Hvor meget garn har du brugt til hoveddelen af huen? Altså minus kanten og snorene ?

  24. Mit arbejde snor sig helt vildt i Starten. Kan det redes i længden?

Comments are closed