Den hemmelige socialdemokrat

Skærmbillede 2015-12-16 kl. 10.11.46
Jeg har læst bogen.
Og jeg blev oprigtigt chokeret.
Mest over at det er den gruppe mennesker,
som styrer (skal i fremtiden, og har i fortiden) vores land.

Jeg vil helt klart anbefale bogen,
selv hvis du ikke er politisk interesseret,
så er det meget informativ læsning.

Hvis du sommetider læser Ekstra Bladets nationen,
(fordi det er sjov læsning),
Ekstra Bladet, gamle dagbøger,
eller følger en serie om sladder, intriger og drama,
(Som 90210, popular, house of cards eller lign.)
så vil du helt sikkert kunne lide den her.
Om ikke andet, er det faktisk en god julegave-ide.

Egentlig synes jeg alle burde læse den.

Tænk at der er så mange magtkampe,
så meget sladder og fnidder i krogene.
Jeg er ikke i tvivl om at det er ligedan,
i alle de andre partier,
så Socialdemokraterne ikke er enestående
(Måske pånær Alternativet).

Det der chokerer mig er, at det er de mennesker som skal styre landet.
Det er de mennesker som skal opretholde vores andres bedste interesser.
Istedet, fungerer det som i gamle dage på offentlige institutioner,
hvor grupper kæmper internt om popularitet, stemmer og plejer deres relationer,
for at være den mest vellidte, og på den måde komme til tops,
hvor man kan få sin vilje.
De opfører sig som børn,
men er voksne, i den forstand de bruger ufine og helt slet og ret, beskidte tricks,
til at underminere deres egne,
så de selv kan skubbe sig frem.

Jeg må indrømme at jeg savner ildsjæle i regeringen.

Men efter jeg har læst om magtkampene,
kan jeg også godt se,
at man ikke kan komme frem ved at være “the good guy”,
og have rent mel i posen.

Det sjove er,
at Mette Frederiksen fremstilles som en tudemarie,
der manipulerer og spiller på hele følelsesregisteret,
for at komme frem og mænge sig med de rigtige.

Jeg har gået til FDF, i samme kreds som Mette,
og i “klassen” under hende.
Det eneste jeg kan huske er dengang hun snød mig for det sidste stykke slik.
Mit slik, som hun snød mig til at give hende,
fordi hun manipulerede og trykkede på mine empatiknapper,
hvorefter hun delte med hendes veninde.
Jeg synes mit minde er meget sigende om netop Mette Frederiksen…
Især efter jeg har læst bogen.

Hvis jeg skal anmelde den, får den 4 finanslovsforslag ud af 5.
Det er ligesom at læse et drama,
hvor man sommetider kommer i tanke om,
at det sker nu – i virkeligheden – på Borgen…
Trist.

Er du enig - eller oplever du noget andet?