Babytæppet Bella

Pyh, det er længe siden I har hørt noget fra mig.
Men jeg har også haft travlt – både med kommunalt løntilskud, at være gravid og med at få detaljerne til at gå op.

Derudover er haven jo ved at være klar til foråret, så den skal jo også ordnes,
og vi har fået tre nye medlemmer i hønsehuset.
De to af dem er de såkaldte “Grønlæggere”, hvilket er høns som ligger lysegrønne æg –
det glæder jeg mig til at se. De skulle gerne begynde at lægge æg i løbet af en uge eller to.
Derudover har de meget markante stemmer – de lyder lidt som en blanding af en høne og en krage. De “kraaer” næsten når de siger noget og siger ikke rigtig “gok gok” som de andre – endnu. De er jo stadig unge, så de nok nå det endnu.

Den sidste er en tværstrippet skovhøne – og der tror jeg, vi har ramt den nedre grænse af intelligens hos høns. Den er vitterligt ikke særlig klog, og det overrasker mig ikke, at de ikke lever vildt længere.

Ind imellem, har jeg dog fået tid til at lave lidt forskelligt i en masse garn 🙂
Til det kommende familiemedlem, har jeg blandt andet fået lavet dette Bella Babytæppe, fra Lene Holme Samsøe (bogen Babystrik på pinde 3 fåes her).


Jeg har så “snydt” lidt, lavet det på 4,5pinde og i chancerende garn (i drengefarver),
blanding af bomuld, uld og akryl, som passede til de lidt større pinde.
Det betyder naturligvis, at tæppets blade, er lidt større, end hvis det strikkes på 3pinde.
Det kan jeg nu meget godt lide 🙂

Så er det jo spændende om vi får brug for det – han bliver en jo sommerbaby,
(det er altid spændende med den danske sommer), og med en termin lige midt på sommeren, er det jo ikke til at vide om det er regnvejr, eller 30 grader…

Comments are closed